Den første danske jernbro – Frederiksbroen i Odense
Allerup Jernstøberi ét af industrialiseringens første jernstøberier leverede støbejernet til den første jernbro i Danmark.(1) Den blev opført over Odense Å og fik navnet Frederiksbroen efter den senere Kong Frederik d. 7. Støbejernsbroen blev indviet som en gave på hans fødselsdag d. 6. oktober 1844. Som kronprins havde han et særligt forhold til Odense, da han var byens guvernør.
Tidl. museumsinspektør Kirsten-Elizabeth Høgsbro har skrevet om den kommunalpolitiske beslutningsproces omkring Frederiksbroen, herunder hvordan byggeriet blev sat i gang. Broen kom til at danne indgangen til købstaden Odense på hovedlandevejen fra Nyborg. Det første broforslag indeholdt et forslag til en ny træbro, men den blev ikke opført.
Det blev i stedet det lokale Allerup Jernstøberi, oprettet i 1836, der fik opgaven at levere støbejernet til jernbrokonstruktionen. Broen blev bygget i samarbejde med den lokale murermester Frost. Sidstnævnte vandt ifølge forfatteren ikke opgaven på normale licitationsbetingelser, men blev hyret da jernstøberen ellers ikke ville garantere broens holdbarhed i 10 år. Dog skal det bemærkes, at brodækket blev opført af egeplanker og ikke af jern.
Som Høgsbro gør rede for, er det skriftlige materiale om selve brobyggeriet ikke bevaret for eftertiden. Måske har der aldrig været projekttegninger eller byggepapirer på brosagen. Årsagen til at akterne mangler, skyldes ifølge Høgsbro, at forslaget om jernbroen blev til på lokalt initiativ med støtte fra kronprinsen, derfor har sagen ikke aflejret sig i Ingeniørkorpsets arkiver.
Udover det rent administrative spil om brobyggeriets betaling og om broen skulle opføres i træ eller jern, får vi også tilføjet en anden interessant vinkel. Nemlig - hvorfra jernstøberen Allerup har fået idéen til at bygge jernbuebroen. Var det fra England inspirationen kom eller hentede han viden på sine udenlandsrejser til Tyskland, Belgien og Frankrig? Høgsbro perspektiver undersøgelse ved at gennemgå de første engelske og tyske jernbrokonstruktioner. Og hun kan på denne baggrund konkludere, at de lave engelske jernbuebroer har været brugt som forlæg for den odenseanske støbejernsbro.
I artiklen giver hun endvidere omlysninger om broens forgænger i træ. Og hun beskriver broindvielsen på en malerisk måde. Hun afslutter Frederiksbroens historie med at skildre hvordan den bliver opbygget i 1929, da den ikke længere kan leve op til bilisternes krav. Ifølge Høgsbro er denne brorenovering udført nænsomt, så broen stadig fremstår med jernbuer og jernrækværk. Og helhedsindtrykket er derfor stadig bevaret.
Danske jernbroer og brobyggere i anden halvdel af 1800-tallet
Historiker, museumsinspektør Henrik Harnow har belyst udviklingen i industrialiseringens danske jernbroer opført fra 1800-tallets midte. I hans korte oversigtsartikel er det muligt at få følgende informationer: en kort præsentation af udviklingen i byggeriet af danske jernbroer, en introduktion til brobyggernes uddannelsesmæssige baggrund og en perspektivering til engelsk jernbrobyggeri.
Med denne artikel har han sat jernbroernes bevaring på dagsordenen i slutningen af det 20. århundrede.(2)
Harnow fremsætter nye oplysninger om Frederiksbroen og byggeriet af de første odenseanske jernbroer. For det første argumenterer han imod at Frederiksbroen var Danmarks første jernbro, da Allerup Jernstøberi allerede - godt nok uofficielt - indviede en jernbro over Mølleåen et år tidligere.
Ifølge ham bliver projekteringen af jernbjælkebroen – Albanibroen over Odense Å i 1858 udført i et samarbejde mellem Allerup Jernstøberi og det rådgivende ingeniørfirma English & Hanssen. Men om Frederiksbroen fra 1844 ligeledes er et resultat af dette samarbejde, berøres ikke direkte i artiklen.
I artiklen fortæller han også om den historiske baggrund for datidens danske vej- og brobyggeri, hvor han skildrer overgangen fra de praktiske brobyggere til de teknisk uddannede ingeniører.(3) Før 1868 var det militærfolk fra Ingeniørkorpsets vejtjeneste, der stod for hovedlandevejsbyggeriet og opførelsen af de danske vejbroer, der fortrinsvis blev bygget af sten og ikke jern. De var uddannet fra Den Militære Højskole. Selvom der på dette tidspunkt har eksisteret en ingeniøruddannelse på Polyteknisk Læreanstalt havde den ikke vej- og brobygning på skemaet før efter 1857. Hvis de nyudklækkede ingeniører i kemi og mekanik har ønsket at vide noget om brobygning, måtte de tage på rejser til udlandet.
Endvidere præsenterer Harnow de to foregangsmænd for brobygningsfagets professionalisering.
L. F. Holmberg (1826-1897) og dennes efterfølger A. Ostenfeld (1866-1931).
Harnow omtaler følgende jernbroer i artiklen:
Allerup jernstøberi´s første uofficielle jernbro opført ved papirfabrik ved Mølleåen, Odense (1843).
”Danmarks første jernbro” Frederiksbroen, Odense (1844).
Den ældst bevarede jernhængebro ved Brahesborg, Assens (1850).
Jernbro i Ørstedsparken, København opstillet i 1870´erne, hvor den blev flyttet fra Nørrebro (bygget 1856).
Albanibroen, Odense (1858).
Langåbroen af smedejern (1868).
Limfjordsbroen (1874-79).
Masnedsundbroen (1884).
Strandmøllebroen nord for Klampenborg (jernbanebro opført omkring 1900).
1) Kirsten-Elizabeth Høgsbro: Frederiksbroen i Odense. I: Antikvariske studier bd. 3 1979. s. 177-190.
2) Henrik Harnov: Jernbroer med historie. I: Ingeniøren årg. 21, nr. 10 1995. sek. 1, s. 16-17.
3) Hvis man er interesseret i Ingeniørernes historie og fagets professionalisering, er der mere viden at hente i Henrik Harnow´s Phd-afhandling : Den danske Ingeniørs historie 1850-1940. Trykt og udgivet i 1998.
