Den 18. juli 2009 er det 100 år siden, at motorklubben FDM (Forenede Danske Motorejere) blev stiftet på en kongres i Århus. Interesseorganisationen FDM ville tale bilisternes sag og lægge pres på lovgivere og vejfolk, for at få dem til at blive mildere stemt over for det nye og eksotiske køretøj på de danske veje. Den restriktive motorlovgivning spændte nemlig ben for køreiveren. Automobilet måtte ikke køre ad små, snoede sogneveje – heller ikke på Strandvejen. Og det var forbudt at tage sig en natlig køretur. I de lyse sommermåneder kunne man dog nyde en tur i vognen mellem solopgang og solnedgang.
Foto: Glostrup Lokalhistoriske Arkiv
FDM var ikke alene om at kæmpe for bedre vilkår til den lille skare af rigmandsbilister. Den var udløber af en anden bilklub – DAK (Dansk Automobil Klub), som var stiftet 8 år tidligere. Det var intern uenighed blandt medlemmer af DAK, som førte til at FDM blev dannet i 1909. Den nye klub overtog DAKs medlemsblad ”Motor”.
Dansk Automobil Klub, der skiftede navn til Kgl. Dansk Automobil Klub (KDAK) i 1912, arrangerede motorløb og var mere internationalt orienteret end FDM. Det skulle være nemt at være udenlandsk bilist i Danmark og dansk bilist i udlandet. KDAK nåede at fejre 75 års jubilæum i 1976, men eksisterer ikke længere.
FDMs og KDAKs historie væver sig ind i hinanden. Fx var begge klubber aktive for at få sat de første vejtavler op på de danske landeveje. Her på museets hjemmeside kan du læse hele historien om de første danske færdselstavler: FDMs og KDAKs skiltekapløb, hvordan klubbernes skilte så ud i starten og hvordan vejtavlerne blev ændret over tid, efter klubberne begyndte at sætte fælles tavler op efter 1916. Du kan følge vejtavlernes historie indtil 1955.
Første færdselsskilte i Danmark 1908-15 »
Vejtavlesamarbejdet 1916-20´erne »
Trekantede advarselstavler og forbudsskilte til bytrafik 1920´erne »
Dannebrogsfarvede tavler og ubetinget vigepligt 1932-55 »
I 1911 tog FDM initiativ til at sætte denne plakat op på landets jernbanestationer, som fortalte hvordan kuske og chauffører skulle opføre sig, når de mødte en bil eller en hestevogn.
Du kan læse mere om FDMs historie her:
75 - 1909-18. juli 1984. Særnummer af Motor 6/7 1984.
Andersen, Jesper Winther (red.): 75 år med FDM og bilen. Forlaget Motor Aps 1984.
Burchardt, Jørgen og Mette Schønberg: Lige ud ad landevejen. Med hestevogn og bil på amternes veje 1868-1910. Danmarks Vej- og Bromuseum 2006. s. 101, 125, 127, 142, 144, 149, 154, 158-161, 175, 181, 191, 206, 211, 214, 226, 238, 241, 260 og 286.
Friis, A. E. og Fr. Wittig: Oversigten ved ubevogtede Niveauskæringer. F. D. M. Motorhæfter, 1926:1.
Ingen byfornyelse uden trafiksanering. I: Byplan nr. 118 1968. s. 217-220. (I 1965 tog FDM initiativ til udarbejdelse af en kritik af de københavnske tunnelbaneplaner. Heri indgik det forslag til sanering af det københavnske gadenet, hvoraf følgende er et uddrag.)
Jørgensen, Steffen Elmer: Fra chaussé til motorvej. Det overordnede danske vejnets udvikling fra 1761. Dansk Vejhistorisk Selskab 2001.
”Motor” – FDMs medlemsblad.
Motzkus, Frank C.: 100 år i bilismens tjeneste. Historien om FDM. FDM 2009.
Årsberetning. Årgange 1914-1979. FDM.
