Foto: Glostrup Lokalhistoriske Arkiv
Bilismens gennembrud betød store udfordringer for vejbyggerne. I første omgang blev bilerne af mange opfattet som en modedille som ikke for alvor havde fremtiden for sig, men virkeligheden viste sig anderledes: I perioden 1903-30 voksende bilparken fra blot 57 biler til 110.324.
Med makadamiseringens opfindelse var der skabt en vejbefæstelse som kunne holde til de nye tunge køretøjer – den største udfordring var at få udbedret de mange svage lande- og biveje. Det største tekniske problem var bilernes gummihjul, som nærmest sugede vejmaterialet op med sporkøring og støvproblemer til følge. Foruden støvplagen som ramte både bilpassagerne og de andre trafikanter, blev bilerne også generet af mange punkteringer p. gr. a. løse skærver i gruset. De nye køretøjer stillede nye og andre krav til vejbelægningerne.
Først forsøgte man at begrænse bilkørslen, men siden blev vejforsøg, trafiktællinger og belægningsforskning centrale temaer i opgaven med at modernisere og tilpasse vejnettet til de nye forhold. Målet var at finde en belægning, der kombinerede stor holdbarhed og god friktion.
I 1926 indrettede Ministeriet for offentlige Arbejder en del af Roskildevej ved Glostrup til forsøgsvejbane, hvor forskellige vejbelægninger kunne afprøves. Forsøgsvejen blev indrettet med adskilte baner for hhv. hestevogne, biler med massive ringe og biler med luftringe. På vejbanerne blev der udlagt forskellige vejbelægninger, der var typiske for tiden: chaussébrolægning, cementbeton, asfaltbeton, alm. makadam og overfladebehandlet makadam. Desuden blev der indrettet en fællesbane for den samlede færdsel med chaussébrolægning, cementbeton og asfaltbeton.
Forsøgsvejbanen blev en enestående mulighed for at undersøge de forskellige køretøjers slitage på vejbelægningerne. Roskildevej var Danmarks stærkest befærdede landevej, så det var et omfattende statistisk materiale, der blev indsamlet. Forsøgsbanen blev åbnet i september 1926 og var i drift indtil foråret 1938, hvor den blev nedlagt i forbindelse med en omprofilering af Roskildevej.
Resultaterne viste at hestevogne og biler sled helt forskelligt på vejbelægningerne. Det viste sig hurtigt at den almindelige makadam slet ikke kunne holde til den stærke bilfærdsel, og efter et par år blev den erstattet af en toplagsfyldt makadam. Dermed forsvandt den bedste belægning for hestekøretøjerne, som i de efterfølgende år i varierende grad nedbrød forsøgsvejens faste belægninger, selv så stærk en overflade som asfaltbeton. Bedst til både biler og hestevogne var cementbetonen, hvor hestesko og jernhjul dog påførte nogle skader, og chaussébrolægningen, som dog skulle repareres noget oftere på banen for biler, fordi gummihjulene sugede materialet op af fugerne. De største belastninger kom dog fra lastbilernes massive hjul, og da det efterhånden lykkedes at fremstille luftringe til stadig tungere vogne, blev de massive ringe forbudt fra 1934.
