Foto: Vejdirektoratet
I 1950’erne og 60’erne drømte mange om at få en bil. Allerede i midten af 60’erne var der over 1 million biler i Danmark. Bilen, kortere arbejdstid og mere ferie gav danskerne nye ferievaner. Campingpladser skød op langs landets kyster. Bilkøer blev almindelige i ferier og ved højtider, især ved Storebæltsoverfarten.
Biler til alle i efterkrigstiden
Efter krigens og besættelsens mange restriktioner blev handlen med europæiske biler og motorcykler først frigivet så sent som i 1952. Indtil 1957 ansøgte mange stadigvæk om en indkøbstilladelse, når de skulle købe et køretøj, for uden en tilladelse kunne det koste op til 50 % ekstra at købe via den såkaldte dollarpræmiering. Bilsalget stormede frem år og for år. De gyldne 60´ere, var årtiet, hvor mange danskere fik deres første bil. Den tyske folkevogn var et af de mest eftertragtede bilmærker.
Foto: Dansk Veteranbil Klub
Tre ferieuger i 1953 blev brugt hjemme eller hos slægtninge
I 1953 fik danskerne en ekstra ferieuge, og de havde nu tre ugers ferie, men de fleste brugte ferieugerne derhjemme eller hos slægtninge i landlige omgivelser. Efter 2. Verdenskrig var familien til en vis grad stavnsbundet til hjemmet, fordi husholdningens økonomi ikke strakte til fornøjelser, og der var få valgmuligheder for at holde billig ferie.
Her kan man se, hvordan danskerne brugte deres ferie i 1953:
41 % hjemme
32 % hos familie og bekendte uden betaling
13 % i sommerhus eller kolonihavehus
6 % på hotel, pensionat eller hos private mod betaling
3 % på anden måde, telt, vandrehjem o.l.
5 % i udlandet
Bilister på overfyldte veje ved højtider og i ferier
De første trafikkøer oplevede man, når biler skulle fragte folk hjem fra sommerlandet.
Foto: Vejdirektoratet
Mange danskerne valgte at holde ferie hjemme i starten af 1950´erne, men dette billede ændrede sig efterhånden, som bilen blev mere udbredt. Midt i 50´erne var landevejstrafikken på de lange distancer domineret af familier, der kørte i deres egen bil for at besøge slægtninge eller som havde et andet ærinde i deres fritid.
På den her tid blev søndagsturen i det grønne ugens højdepunkt, som hele familien glædede sig til. Lysten til at lufte folkevognen, når man havde fri, betød at der var mere persontrafik på landevejen i weekenden end på hverdage. Busser og tog havde også flere afgange om søndagen end på hverdage. I sommermånederne var der dobbelt så mange biler på landevejen end om vinteren.
Bilkøer ved Storebælt
Postkort med motiv af færgehavnen i Korsør.
Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Korsør Kommune
Postkortet fra Korsør kunne de rejsende passende skrive i 1950´erne, mens de holdt i kø for at komme med en af færgerne i Korsør Havn – måske endda med en af jernbanefærgerne, da bilfærgerne tit var overfyldte.
Når der var højtid og ferieperiode fik færgeoverfarter og veje kapacitetsproblemer. Tilstrømningen af rejsende i 1950´erne var så stor, at de centrale trafikknudepunkter nærmest brød sammen.
Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Korsør Kommune
Ved Storebæltsoverfarten blev man i 1955 nødt til at etablere parkeringspladser udenfor Korsør for at skaffe plads til de mange bilister og dermed undgå bilkøer på op til 20 km. Parkeringspladsen blev nedlagt, da det nye færgeleje Halskov-Knudshoved blev åbnet i 1957.
Søndagstur i det grønne
Foto: Gunvor Jørgsholm, Pressehuset
Søndagsudflugten blev den obligatoriske fritidsfornøjelse for bilfolket. Om lørdagen vaskede far bilen, så den var klar til at hele familien inklusiv piphans kunne tage på søndagstur i det grønne.
På søndagsturen nød man friheden og landskabet og viste bilen frem. Efter et stykke tid blev bilen parkeret i grøftekanten. Mor dækkede klapbordet med dug og serverede kaffe og kage imens far foldede klapstolene ud. Familiemedlemmerne kunne sagtens nyde søndagsidyllen, selvom de sad i vejkanten, for der var langt mellem de osende biler.
Frokost i det grønne.
Foto: Dansk Veteranbil Klub
På campingpladsen
”Hver sommer fra starten 60’erne til starten af 70’erne tog vi til Tønder på Camping sammen med min farmor og farfar. De startede med at campere der midt i 50’erne og vi kom til da mine forældre fik bil. Bilturen fra Frederiksberg til Tønder var et af årets højdepunkter, jeg husker stadig fornemmelsen af ekstrem ferieglæde når vi kørte over Lillebæltsbroen og endelig satte hjul på jysk grund. Så var ferien rigtigt i gang. Det samme gjaldt når jeg kunne se spiret på Kristkirken i Tønder når vi nærmede os nordfra af Tønder Landevej. I dag er træerne nord for byen så høje, at man ikke kan se kirken på vej ind til byen mere.”, således erindrer Finn Hjortsøe med glæde sin barndoms campingferie.
Finn Hjortsøe på Tønder Camping ca. 1963.
Foto: Finn Hjortsøe
Med den forbedrede ferielov fra 1953 og bilen fik danskerne mulighed for at komme væk hjemmefra og tilmed mulighed for at komme længere væk end man havde været tidligere. Bilen bragte folk til deres sommerhus og på de nye campingpladser, der skød op i Danmark i 50’erne og 60’erne. Bilfolket oprettede campingpladserne som alternativ til vandrehjem, der kun var for gående og cyklende feriegæster. I 1941 havde FDM 28 campingpladser rundt om i landet.
Campingplads ved Helsingør.
Foto: Uffe Mortensen
Campingvogne begyndte at rulle på de danske landeveje i slutningen af 1950´erne, men de fleste lå dog stadig i telt. Der gik en rum tid før campingvognen blev et almindeligt syn på de mange nye campingpladser. I 1960 var der 1815 campingvogne, og fire år senere var der fire gange så mange. I begyndelsen af 1970’erne ejede over 40.000 campingglade familier en campingvogn.
Reklamedrømmen, som virkelighedens verden ikke levede op til.
Reklame for tre personer og et telt i en kabinescooter fra BMW.
Foto: Sempler-gruppen
Danskerne var glade for bilen, når de skulle på ferieture i efterkrigsårtierne, for den gav dem en frihed og fleksibilitet, de ikke tidligere havde haft. Bilferiens popularitet er stadigvæk stor i sommeren 2010, hvor tusindvis af tætpakkede biler med sommerferieglade børn og voksne tilbagelægger utallige kilometer på den varme asfalt.
