”Fra chaussé til motorvej”
De danske hovedlandeveje eller chausséer blev anlagt fra 1761 til 1864. Denne lange anlægsperiode på over 100 år er veldokumenteret i historiker Steffen Elmer Jørgensens solide grundforskningsbidrag ”Fra chaussé til motorvej”.(1) I dette værk beskrives byggeriet af Danmarks overordnede vejnet gennem 250 år ud fra en administrationshistorisk vinkel; især med udgangspunkt i centraladministrationens arkiver.
Det er beslutningsprocesserne og det politiske spil bag dette nationale vejbyggeri der udgør den røde linje i bogens beskrivelser. Anlægget af det første planlagte hovedlandevejsnet, der i startfasen bliver ledet af den franske ingeniør Marmillod, danner indgangen til de fem faser, som Steffen Elmer Jørgensen har inddelt det første 100-årige anlægsprojekt i. Udover de mange politiske og administrative omlægninger, der sker undervejs i etableringen af hovedlandevejsnettet, får vi også viden om fremdriften og pauserne i anlægsarbejdet. Vejbyggeriet starter fra hovedstaden og vejnettet udbygges med varierende hastighed på Fyn og i Jylland.
Den første fase i byggeriet er de brede sjællandske chausséer anlagt i perioden 1760-78; heriblandt Roskildevejen. Anden fase begynder med etableringen af en Generalvejkommission, den franske Marmillods exit til Frankrig, den store vejforordning af 1793 og færdiggørelsen af de fleste sjællandske hovedlandeveje. Den tredje fase påbegyndes midt i 1790’erne hvor de sidste sjællandske chausséer, bl.a. Kalundborgvejen, anlægges samtidig med at Fyn får en chaussé tværs over øen fra Nyborg til Middelfart. I den 4. fase når vejbyggeriet endelig Jylland hvor den østjyske længdevej sættes i gang under protester mod det dyre vejhoveri som de jyske bønder skulle yde til vejarbejdet. Og endelig i 1850-60’erne fuldendes hovedlandevejsnettet, dog i mindre målestok, i de vest- og nørrejyske landsdele. Amterne overtager i 1868 bestyrelsen med hovedlandevejene der efter jernbanernes opblomstring ikke længere udgør fjerntrafikkens hovedåre.
Steffen Elmer Jørgensen har også skrevet artikler, der behandler delemner af hovedlandevejsbyggeriet forud for udgivelsen af det samlede værk i 2001.(2) F.eks. kan nævnes artiklen ”Marmillods fortrædeligheder” fra 1996, hvor Fredensborgvejen og Roskildevejen i den første anlægsfase i 1760-70’erne er behandlet indgående.(3) Her beskrives hvordan de tre franske ingeniører stod for dette store anlægsbyggeri i en periode, hvor Struensees storhed og fald skabte turbulens i centraladministrationen.
Udover Steffen Elmer Jørgensens hovedbidrag til hovedlandevejenes historie, er der skrevet flere artikler om enkelte strækninger på det sjællandske hovedlandevejsnet. Derudover har han skrevet en brugbar indføringsguide til vejhistoriske studier.(4) Heri giver han et rids over den administrative udvikling inden for vejvæsenet og en præsentation af de forskellige kildegrupper som kan anvendes i studiet af vejhistoriske problemstillinger. I de tre artikler der præsenteres nedenfor, er det bl.a. muligt at få mere viden om det kortmateriale, der er brugt i hovedlandevejenes projekteringsfase.
Den brolagte hovedgade i Lyngby 1764-67
Tidl. arkivar ved Rigsarkivet Jørgen Nybo Rasmussen har før Steffen Elmer Jørgensen beskrevet en del af anlægsarbejdet på den sjællandske hovedlandevejsgade gennem Lyngby.(5) I sin beskrivelse af Lyngby hovedgades anlæggelse i årene 1764-68, tager Nybo Rasmussen udgangspunkt i det bevarede kortmateriale. Hovedgaden var en del af den første chaussé anlagt i Danmark; nemlig Fredensborgvejen. Den blev projekteret af den franske ingeniør Marmillod og to andre franske vejingeniører der var hidkaldt til landet, fordi de besad den nødvendige ekspertise til at gennemføre et dansk chausséprojekt. Arbejdet på strækningen København-Hørsholm-Fredensborg startede i 1764.
I artiklen sætter Jørgen Nybo Rasmussen hovedgaden i Lyngby ind i en bredere historisk kontekst ved at beskrive samfundsforhold og veje indtil midten af 1700-tallet. Han omtaler den første kongevej som løb gennem Lyngby. Den blev anlagt fra København til Hørsholm 1584-87 og videre til Nyrup i 1638. Kongevejene måtte oprindelig kun benyttes af kongen og nogle af hans få udvalgte folk. De blev åbnet for alle vejfarende i 1767, samtidig med bygningen af chausséerne blev begyndt.
Nybo Rasmussen præsenterer de originalkort der i dag opbevares på Rigsarkivet i Vejdirektoratets afdeling. Det drejer sig bl.a. om et håndtegnet kort tegnet af den franske vejingenør Marmillod forud for byggeriet af hovedgaden i Lyngby. På kortet er Lyngbys ældre kongevejs forløb og den nye chaussé indtegnet. Forfatteren gennemgår kortene enkeltvis i artiklen. Det drejer sig om følgende kort og tegninger: 1) Marmillods kort fra 1764 over den eksisterende situation før det nye vejanlæg bliver påbegyndt og som forlæg til at udstikke den nye vejlinje; 2) Kort fra 1765 – der viser hovedgadens linjeføring; 3) Et kort fra 1767 med tegninger af de nye broer over Toftebækken og Mølleåen; 4) Og tegninger fra 1800-tallet.
Denne lille korthistoriske gennemgang får placeret den franske vejingeniør Marmillods vejkort fra 1760’erne på linje med de første pålidelige danske kort, Videnskabernes Selskabs kort, der er påbegyndt i samme årti.
Helsingørvejen – chausséen fra Usserød til Helsingør
Tidl. jurist og vejhistoriskskribent Torben Topsøe-Jensen står bag et ældre vejstudie om byggeriet af chausséen fra Usserød til Helsingør – Helsingørvejen.(6) Dette delstudie af chaussébyggeriet er baseret på utrykt og trykt kildemateriale heriblandt kgl. resolutioner og et hidtil upubliceret kort fra Rigsarkivet.
Topsøe-Jensen publicerer i artiklen et kort hvorpå den nye Helsingørvej og de gamle vejforløb, heriblandt kongevejen, er indtegnet. Kortet er opmålt og tegnet i 1778 og ligger i 1965 i Rigsarkivet i Overvejspektoratets vejkortsamling (Vejdirektoratet). Kortet har været taget ud af sagsakterne om vejens anlæggelse. Det er forfatterens hensigt at føje de to dele sammen igen og beskrive hvordan Helsingørvejen blev anlagt. Samtidig giver han et indblik i rejselivet på denne vej på baggrund af samtidige vejfarendes erindringer.
Der er fremsat to forskellige bud på hvor lang tid det har taget at anlægge chausséen fra Usserød til Helsingør. Torben Topsøe-Jensen antager at vejens byggeperiode er på 14 år; dvs. fra 1779 til 1793. Steffen Elmer Jørgensen opererer med en kortere anlægsfase fra 1779 til 1791.(7)
Her gives et rids over indholdet og den benyttede litteratur i de to hovedkapitler i ”Kongevejen fra Usserød nord for Hirschholm til Helsingør”. I slutningen af bogen findes både kildehenvisninger og noter samt kortbilag med en reproduktion af vejkortet med Helsingørvejen fra 1778.
I det første hovedkapitel beskrives forarbejdet til Helsingørvejens anlæggelse. Efter at en Generalvejkommission er nedsat i 1778, foretages der opmålingsarbejde og vejens linjeføring bestemmes. I februar 1779 sender Generelvejkommissionen en indstilling til Christian d. 7 om godkendelse af vejens linjeføring, hvorefter kongen godkender vejbyggeriet. 22. februar 1779 godkender Christian VII vejens linjeføring efter Generalvejkommissionens indstilling. Kongens resolution er gengivet i bogen.
Torben Topsøe-Jensen interesserer sig især for det hidtil upublicerede vejkort fra 1778 og dets topografiske oplysninger. Han undersøger også et andet kort fra Videnskabernes Selskab og de metodiske problemer der er forbundet med at anvende det.
Torben Topsøe-Jensen beskriver bondeoprøret i Hirschholm amt i 1761, og hvordan vejarbejdet blev tilrettelagt, så det ikke overbebyrdede bønderne. Desuden oplyser han om anlægsudgifter, vejens længde, bro- og stenkistearbejdet med opførelsen af Jellebro og stenkister foruden opsætning af hel-, halv og fjerdingsmilepæle. Han beretter også om bygningsværker opført i forbindelse med vejen; f.eks. kroer og et bomhus der blev opført i 1786. Kildematerialet er bl.a. citater og uddrag fra Generalvejkommissionens forestillingsprotokol, 1778-1808, regn. Nr. 455, 1-2 (Rigsarkivet.) og C. L. Paulsen utrykte manuskript (Rigsarkivet).
I det andet hovedkapitel er livet på vejen omkring 1800 i centrum. Der er ikke benyttet vejarkivalier, men i stedet erindringslitteratur; f.eks. Chr. Molbechs ”Ungdomsvandringer…” fra 1903 og samtidig tidsskriftslitteratur som f. eks. R. Nyerup ”Magazin for Rejseiagttagelser IV” fra 1825 og flere numre af ”Politivennen”. Også postvæsenets historie bliver inddraget til at belyse bl.a. hvordan det var at køre i diligence på Helsingørvejen og klagerne over befordringsvæsenet. Der er gengivet en oversigt over bompenge. Og vi får ligeledes indblik i de klager, der blev ytret over vejens tilstand i ”Politivennen”. Der nævnes også andre ubehageligheder på vejen; f.eks. hvordan sjællandske bønder kørte om kap på chausséen i 1798.
Morvilles planer om hovedlandevejkort 1781
Kortinteresserede kan med god grund kaste et blik på en artikel skrevet af civilingeniør Ove Jørgensen, der er trykt i Dansk Vejtidsskrift i 1987.(8) Den skildrer det første forsøg på at skrive en dansk rejsefører i 1781; et projekt der dog aldrig blev gennemført. Idéen var at tegne et vejkort til de rejsende der skulle køre ad den nye hovedlandevej fra København til Korsør.
Niels Morville var ophavsmanden til projektet. I 1764 blev han ansat som landmåler i den landmålerkommission der opmålte og tegnede Videnskabernes Selskabs kort. I det embede nåede han at udarbejde i alt 8 målebordsblade i målestoksforholdet 1:20.000 over de sjællandske amter. Fra 1779 blev Morville medlem af Videnskabernes Selskab hvor han bl.a. i 1788 skriftligt gjorde rede for hvordan vejkort til rejsebrug skulle fremstilles.
Ove Jørgensen belyser fremstillingen af Morvilles vejkort til rejseføreren. Morvilles kortprojekt blev opstartet med et prøvekort over den nyanlagte chaussé København-Fredensborg. Herefter fremstillede han fire kort over hovedlandevejen fra København til Korsør. Vejen blev opmålt og indtegnet på fire kort af Ove Steensberg. Vejstykket Ringsted-Slanglille øst for Sorø blev dog opmålt af Oberveimester major Rosenberg. Følgende fire kort blev udarbejdet:
1) København-Roskilde 1782; 2) Roskilde-Ringsted 1785; 3) Ringsted-Slagelse; 4) Slagelse-Korsør. Kortene opbevares på Det kgl. Bibliotek. De er nævnt og gengivet i ”Carter over Den nye Landevej mellem Kiøbenhavn og Corsøer, ved O. Steenberg, 1782-86, Det kongelige Bibliotek, Kortsamlingen 130 gl. 4.
1) Steffen Elmer Jørgensen: Fra chaussé til motorvej. Det overordnede danske vejnets udvikling fra 1761. Udgivet af Dansk Vejhistorisk Selskab, 2001.
2) Steffen Elmer Jørgensen:
– Inspektør Marmillods fortrædeligheder. I: Braut 1 Nordiske Vejhistoriske Studier 1996. s. 121-142.
– Generalvejkommissionens plageånd. Besværlige lodsejere er ikke blot et nutidigt fænomen. Her berettes om etatsråd Neergaard til Svenstrup og hans bønders kamp mod stenleverancer og vejhoveri til Korsør- og Køgevejene i 1780’erne. I: Dansk vejtidsskrift. årg. 73, nr. 4 1996. s. 12-15.
– 100 års anlæg og 60 års vågeblus - udviklingen i vejsektoren frem til 1924. I: Dansk vejtidsskrift årg. 76, nr. 5 1999. s. 22-33.
3) Steffen Elmer Jørgensen: Inspektør Marmillods fortrædeligheder. I: Braut 1 Nordiske Vejhistoriske Studier 1996. s. 121-142.
4) Steffen Elmer Jørgensen: Veje i Danmarks Historie. Om kilder til Danmarks Vejhistorie. Informationsserien 4, Statens Arkiver 2002.
5) Jørgen Nybo Rasmussen: Lyngby Hovedgades anlæggelse 1764-67. I: Lyngby-bogen 1982. s. 5-32.
6) Torben Topsøe-Jensen: Kongevejen fra Usserød nord for Hirschholm til Helsingør. Udgivet af Museumsforeningen for Hørsholm og Omegn, 1965.
7) Steffen Elmer Jørgensen: Fra chaussé til motorvej. Det overordnede danske vejnets udvikling fra 1761. Udgivet af Dansk Vejhistorisk Selskab, 2001. s. 86.
8) Ove Jørgensen: Den første danske rejsefører. Morvilles plan for VEI-KORT for rejsende 1781. I: Dansk vejtidsskrift årg. 64, nr. 12 1987. s. 276-280.
