Introduktion
Landsarkivar og historiker Steffen Elmer Jørgensen har i 2001 skrevet et grundigt forskningsbidrag om Danmarks overordnede vejnet i 250 år. Her omtales den franske vejingeniør Marmillods stenbroer og stenkister, der blev bygget på de første sjællandske hovedlandeveje i 1760-70’erne. I de cirka 100 år hvor man byggede det danske hovedlandevejsnet blev der opført 160 broer. Marmillod menes at have hentet inspiration til broernes design hos sin læremester, den første leder af den franske vejingeniøruddannelse, Jean Perronet. I øvrigt henviser Jørgensen til Marmillods og H. Fr. Rosenbergs flotte vejkort og skitsetegninger der i dag opbevares på Rigsarkivet.(1)
Brobyggeri i Holbæk Amt i 17-1800 tallet
Tidl. museumsinspektør Kirsten-Elizabeth Høgsbro har set nærmere på de stenbroer, der blev opført på de nye hovedlandeveje i Holbæk Amt fra omkring år 1800. Hun sætter denne brobygningsproces ind i en administrations- og bevaringshistorisk ramme.(2)
Høgsbro fokuser bl.a. på at Danmark ikke fik en forbedret infrastruktur efter enevældens indførelse i 1661. Først 100 år senere skete der noget revolutionerende med det danske vejnet da hovedlandevejsbyggeriet blev sat i gang. Det indskærpes yderligere i den nye vejreform fra 1793 at broer på de større veje fremover skal opføres i sten og ikke af træ.
Men det er først i 1790’erne, at Holbæk Amt bliver beriget med hovedlandevejsbroer. I dette årti bliver Kragebro, Truelsbækbro og Asserhalbro bygget, og i starten af 1800-årene opføres amtets flotteste broer henholdsvis i Tuse (1802) og i Svinninge (1806/07).
Efter en ny amtmand er tiltrådt sit embede i Holbæk amt i 1815, går brobyggeriet et skridt videre. I 1828 kan den ledende vejkyndige i amtet hr. von Kochen gøre rede for hvorledes vej- og brobyggeriet er forløbet i perioden 1817-27. Ikke færre end 1 træbro, 29 stenbroer og 1146 stenkister er det lykkedes vejvæsenet at få opført i dette tiår.
Høgsbro præsenterer også hvordan et nyt brobyggeri kunne blive sat i gang i amtet. F.eks. fortæller hun om Vommevad Bros videre skæbne, efter at præsten Christen Andersen Lund i 1754 klagede over den ufremkommelige overgang ved Vommevad.
En anden interessant vinkel på emnet er hendes præsentation af hvordan man har benyttet naturlige materialer fra lokalområdet til vej- og brobyggeri. Behovet for materialet tæt på f.eks. et brobyggeri har især medført et indhug i sten fra fortidsminder hvorfra ganske store sten er borttaget.
For at værne om fortidsminderne i amtet henvender Oldsagskommissionen sig i 1828 til von Kochen, der leder vejarbejdet i Holbæk amt, for at gøre opmærksom på problemet; dvs. efter at amtet har opført stenbroerne. Desværre kan der ikke findes oplysninger i centraladministrationens arkiver der kan dokumentere at von Kochen sørger for at oldtidsminder ikke beskadiges ved det fremtidige vej- og brobyggeri.
Til gengæld holder den lokale vejpikør L. C. Worsøe fanen højt for en bevaring af de lokale fortidsminder. Det er f.eks. på hans foranledning at licitationsbetingelserne fra 1829 skal indeholde en bestemmelse om at der ikke må tages materiale fra fortidsminder. Efterfølgerne i Worsøes embede indskærper ligeledes denne ekstra betingelse i licitationskontrakterne. Først i 1890 bliver der udsendt et cirkulære som berører problematikken vedr. § 16 i vejforordningen af 1793. Herefter er det muligt at tage vejmateriale fra den nærmeste mark, men det er stadigvæk ikke forbudt at tage sten fra fortidsminder.
Høgsbro slutter ringen fra et fortidsminde til et andet. De vejbroer, der opføres i Holbæk Amt omkring 1800, er i dag mindesmærker på linje med de fortidsminder som datidens oldtidskommission søgte at bevare.
Illustrationsmaterialet i artiklen er velvalgt. Heriblandt er gengivet fotografier af nogle af Holbæk amts stenbroer. Derudover er medtaget fire farvelagte broskitser af vejpikør J. M. Poulsen. Skitserne bliver i dag opbevaret på Landsarkivet for Sjælland i ”Holbæk amts vejvæsen, Vestsjællands amts arkiv.” Det drejer sig om følgende skitser: Fjellebro (1854), Skellingbro/Åmosebroen (1854), Butterup Bro/Præstebro (1855) og Marke Bro over Svinninge Å (1861). Derudover har forfatteren indtegnet 7 broer på et kort.
Høgsbro har brugt arkivalier fra følgende arkiver: Holbæk amts arkiv og Vestsjællands amts arkiv (LAS); Generalvejkommissionens arkiv, Vejkontoret under Rentekammeret og Overvejmesterens arkiv (Rigsarkivet); Oldsagskommissionens forhandlingsprotokoller og kopibøger (Nationalmuseets 2. afd.)
Skovse Bro opført i 1781 på chausséen mellem Roskilde-Korsør
Det er sjældent at ældre stenbroer genopdages, men Kirsten-Elizabeth Høgsbro har genfundet hovedlandevejsbroen Skovse Bro der har stået ubemærket hen på den gamle chaussé mellem Roskilde og Korsør i årevis. I 1987 skriver hun en artikel hvori hun rekonstruerer broens tilblivelseshistorie bl.a. med udgangspunkt i materiale fra Generalvejkommissionens arkiv på Rigsarkivet.(3)
Høgsbro beretter i sin lille undersøgelse af Skovse Bro at den bliver bygget samtidig med hovedlandevejen fra Roskilde til Korsør. Som baggrundsviden præsenterer Høgsbro hvordan hovedlandevejsbyggeriet i Danmark fra 1760’erne har været organiseret med den franske ingeniør Marmillod i spidsen. Hun henviser til at hans hovedlandevejsbroer har tydeligt fransk islæt. F.eks. gengiver hun det værk som Marmillod formentlig har haft som forlæg til sine standardbroer; nemlig Robert Pitrous: ”Recueil de Differents Projets d´Architecture de Charpente et autres concernant la Construction des Ponts”, Paris 1756.
Den hvælvede Skovse Bro bliver opført i september-oktober 1781 hvor hofmurermester H. C. Brandemann står for at hugge stenene til. Hans såkaldte ”ekspert-murersvende” kommer rejsende fra København for at opføre broen. Som noget ekstra bliver broen beriget med navn og årstal indhugget i stenene. Denne praksis bliver ellers først almindelig i 1782.
Sønderbro i Kolding
I sin brohistoriske gennemgang har Kirsten-Elizabeth Høgsbro også særskilt behandlet Kolding Sønderbro, der blev indviet i 1807. Hendes artikel er et grundforskningsbidrag der belyser hvordan broarbejdet under Generalvejkommissionen blev organiseret og udført. Udover byggeprocessen og det mandskab som har ledet arbejdet og bygget broen, oplyser hun også om byggematerialer, økonomi, skitseforslag osv.(4)
Hvordan byggeriet af den hvælvede granitstenbro er forløbet, afdækker Høgsbro på baggrund af ældre journaler og journalsager fra Generalvejkommissionens arkiv og Vejkontoret (Rigsarkivet). Endvidere benytter hun bro- og vejsager fra Vejle amts arkiv (Landsarkivet for Nørrejylland, Viborg). Ved hjælp af dette kildemateriale skildrer hun brobygningsprocessen detaljeret fra 1801 til 1808.
Som optakt til brobyggeriet ridser Høgsbro broens vigtige økonomiske og trafikale betydning op. Toldstedet i Kolding har skaffet kapital til byen når broen blev passeret. Selvom broen har været et vigtigt overgangsted, har de ældre udgaver i træ ikke været i særlig god stand. Høgsbro skønner, at den første bro, Sønderbro, er opført i middelalderen (1050-1536 e.Kr.), men sikker dokumentation om broen findes først fra midten af 1500-tallet.
Efter lobbyarbejde fra toldinspektør Malling opfører Generalvejkommissionen den nye Sønderbro i sten. Det til trods for at Generalvejkommissionen i starten af 1800-tallet stadig har travlt med at bygge chausséer og opføre andre broer f.eks. i Vejle. De første broskitser bliver udarbejdet af vejinspektør Casper von Kochen der i 1805 kan præsentere forslag til en bro enten af træ eller af sten.
Der er imidlertid problemer med at få den statslige vejkasse til at finansiere det lokale brobyggeri, men da vejvæsenets leder oberst Rosenberg går ind i sagen, sker der noget. Han samarbejder med vejinspektør von Kochen om et nyt projekt som fremlægges i 1906 med Rosenbergs skitser. Til alt held for Kolding by lykkes det at få den nye Sønderbro betalt med midler fra statens vejkasse.
Det bliver Generalvejkommissionens soldater, der bygger broen under ledelse af løjtnant Hoskier. Undervejs i byggeriet indtræffer særlige omstændigheder. Krigen i 1807 betyder, at kongen og embedsmænd fra centraladministrationen foruden Generalvejkommissionens ledelse tager ophold i Kolding.
Færdiggørelsen af Sønderbro i Kolding trækker ud, da det er svært at skaffe sten til rækværk og gesims. Men før det har en bemærkelsesværdig broindvielse fundet sted. For den 28. november 1807 bliver broen officielt indviet med dans under broens hvælving før vandet lukkes ind.
1) Steffen Elmer Jørgensen: Fra chaussé til motorvej. Det overordnede danske vejnets udvikling fra 1761. 2001. s. 61-65.
2) Kirsten-Elizabeth Høgsbro: Brobygning omkring Holbæk. I: Fra Holbæk Amt 1984. s. 7-25.
3) Kirsten-Elizabeth Høgsbro: Hist hvor vejen slår en bugt. I: Nationalmuseets arbejdsmark 1987. s. 21-32.
4) Kirsten-Elizabeth Høgsbro: Kolding Sønderbro - » til nytte og ziir«. I: Koldingbogen årg. 15 1985. s. 5-14.
