Foto: Claus Kirkeberg
I slutningen af 1500-tallet besluttede Frederik II (1559-1588) at anlægge sine egne private veje mellem hovedstaden og de kongelige slotte. Kongevejene var de første planlagte og anlagte veje i Danmark, men på de fleste strækninger var de sandsynligvis ikke meget mere solidt byggede end alfarvejene. Deres store fordel var, at de kun måtte bruges af kongen og hans allernærmeste. Aflåste bomme sørgede for at kun de kongelige vogne sled på vejene.
Kongevejen i Nyrup Hegn er resterne af den første kongevej mellem København og Frederiksborg og Kronborg. Kongen anlagde senere en forgrening fra vejen til Hirschholm (Hørsholm). De danske kongeveje er unikke. De findes ikke tilsvarende andre steder i Europa.
Foto: Claus Kirkeberg
Kongevejen var kun brolagt på udsatte steder. En stor del af brolægningen er senere blevet brudt op og brugt andre steder. Brolægningen bestod af store flade sten med en spids ende, der vendte nedad for at stabilisere vejen. I midten blev der lagt en række større sten, der fungerede som sigtelinje for vognene.
Milepælshøjen
Foto: Claus Kirkeberg
I 1691 iværksatte Christian V den første landsdækkende opmåling af de største danske veje. Opmålingen blev lagt i hænderne på tidens førende videnskabsmand, Ole Rømer. Under opmålingsarbejdet blev der rejst små jordhøje for hver kvarte mil (knap 2 km), og på højene blev der sat milesten i granit. Kun få af Ole Rømers gamle milesten er bevaret i dag, og kun et enkelt sted - ved den gamle kongevej i Nyrup Hegn - findes milepælshøjen bevaret, men uden milesten.
