Limfjordsbroen mellem Aalborg og Nørresundby indviet d. 30. marts 1933,
fotograferet en vinterdag i 1954.
Foto: Dansk Veteranbil Klub
Limfjordsbroen mellem Aalborg og Nørresundby er en af de første, store broer der blev bygget i Danmark i 1930´erne. I anden halvdel af 1800-tallet var der etableret to broforbindelser mellem de to byer henholdsvis en pontonbro til vejfærdsel fra 1865 og en jernbanebro indviet i 1879.
Allerede i 1913 var der behov for at udvide kørebanen på den gamle pontonbro men det stod ret hurtigt klart at den bedste løsning var en ny fast forbindelse til vejtrafik over Limfjorden. Ingen havde dog forestillet sig at indvielsesdagen lå 20 år ude i fremtiden og at der ville blive udarbejdet så mange broforslag før broen stod færdig. Man kan undre sig over hvorfor de utallige broforslag ikke duede, men lige så interessant er det at se på hvordan de så ud og hvem der havde konstrueret dem? Hvorfor trak broprojektet ud i langdrag? Alt dette vil denne lille jubilæumsartikel kaste lys over.
Den internationale brokonkurrence
Først efter dønningerne fra 1. Verdenskrig havde lagt sig, var de to Limfjordsbyer i 1920 klar til at udskrive en international brokonkurrence. I januar 1921 var der indkommet ikke mindre end 44 forslag, men dommerkomiteen fandt ikke ét genialt broprojekt, der kunne bruges uden ændringer. De udvalgte dog ni projekter, fordi de havde visse tekniske og æstetiske kvaliteter der kunne arbejdes videre med i et nyt broprojekt. Heraf blev de seks projekter købt for 2000 kr. pr. stk og tre projekter blev udråbt som konkurrencens ”vindere” med to førstepræmier og en tredjepræmie.
De tre ”vinderprojekter” så således ud:
Broprojektet "Vidtspændende"
Foto: Ingeniøren nr. 50 1926, s. 591.
1) ”Vidtspændende” var navnet på det ene projekt der fik en førstepræmie.
Det var udformet af ingeniørfirmaet Christiani & Nielsen og den tyske Maschinenfabrik Augsburg-Nürnberg. Brokonstruktionen var en cantileverbro. På hver side af de to klapfag var der tre lige store brofag. Bropillerne var tænkt funderet på jernbetonpæle.
Broprojekt "Dannebroge"
Foto: Ingeniøren nr. 50 1926, s. 592.
2) ”Dannebroge” hed det andet projekt, der modtog en førstepræmie og det var udarbejdet af ingeniørfirmaet Monberg & Thorsen og det tyske firma Gutehoffnungshütte sammen med professor Karl Wach fra Düsseldorf. I dette broforslaget indgik en dobbeltklapbro med to buefag. De massive bropiller skulle via trykluft funderes ned til den faste fjordbund. Kritikerne mente at trykluftsmetoden var for vanskelig og bekostelig foruden at overbygningen var for voldsom i forhold til omgivelserne.
Broprojekt "Sund"
Foto: Ingeniøren nr. 50 1926, s. 593.
3) ”Sund” var navnet på det tredjebedste projekt. Dette projekt var uden dansk deltagelse, ingeniørerne Bolliger, Kihm og Lüscher og arkitekt Daxelhofer var fra Schweiz. De fleste synes, at det var en smuk bro, men den havde nogle praktiske fejl og mangler f.eks. havde hængekonstruktionen ikke nogen bærende funktion, men den var meget dekorativ.
Ivar Tybjergs broforslag
Ivar Tybjergs broprojekt.
Tegning: Ingeniøren nr. 50 1926, s. 597.
De indkøbte og præmierede broforslag dannede nu grundlag for det broprojekt, som broingeniør Ivar Tybjerg arbejdede videre med. Han var ansat ved Stads- og Havneingeniøren i Aalborg fra 1913 til 1933. Tybjerg arbejdede videre med den smukke hængekonstrukton fra det schweiziske projekt ”Sund” og han foreslog at broen skulle hvile på jernbetonpiller, der var ført ned til den faste bund med en funderingsdybde som ikke var større end 35 meter. Tybjergs projekt dannede grundlag for den internationale licitation, der blev udskrevet i foråret 1929, hvor entreprenørerfirmaer kunne give tilbud på at bygge broen.
Det valgte broprojekt - pille-teknikken
Spændingen var stor da licitationsforslagene blev oplæst på Aalborg Rådhus d. 1. november 1929. Hele 20 firmaer havde indgivet ikke mindre end 60 forskellig broforslag. Vinderen blev det danske firma Kampmann, Kierulff og Saxild, det senere Kampsax. De var stærkt inspireret af den danske broingeniør Anker Engelund der tilbage i 1920 havde indgivet et konkurrenceprojekt med en ny metode til at fundere pælene på havbunden. Den blev også anvendt ved Alssundbroen i 1930 der ligeledes var konstrueret af Engelund.
Bropille bygges efter pille-teknikken.
Tegning: Ingeniøren nr. 24 1931, s. 288.
Der var sket en stor udvikling i brobygningsteknikken siden den internationale brokonkurrrence først i 1920´erne. Det var nu muligt at konstruere store rambukke der kunne ramme pælene ned på den faste bund, dermed undgik man at fundere de massive bropiller på fast bund. Bropillerne kom i stedet for til at hvile på et fundament af betonpæle. Ovenpå pælehovederne blev den hule sænkekasse af jernbeton placeret. I den nederste del af sænkekassen var et arbejdskammer, hvor vandet blev holdt ude med trykluft indtil betonbunden var støbt. Hernede blev hulrummene i de nedrammede pæle fyldt med beton. Når det arbejde var færdigt, blev arbejdskammeret og bropillens celler også fyldt med beton. Herefter blev bropillen støbt over vandet og til sidst blev den beklædt med granitsten. Broen var af jern og opdelt i tre brofag på hver sin side af klappartiet. Det flotte hængeparti i jern, fra projektet ”Sund” og senere ombearbejdet i Tybjergs projekt, blev fravalgt af økonomiske grunde fordi der kunne spares 1600-1800 tons jern.
Hvor høj skal broen være og hvor skal den ligge?
Skitse af det vedtagne broprojekt.
Tegning: Ingenøren nr. 24 1931, s. 286.
Først i 1920´erne igangsattes forhandlinger mellem broudvalgene i Aalborg og Nørresundby og man må sige at de ikke foregik uden besvær. Broudvalget i Aalborg ønskede en højere bro end den gamle pontonbro så jernbanespor på havnen kunne føres under den, hvorimod broudvalget fra Nørresundby mente at broen skulle ligge nogenlunde på samme højde, så jernbanesporene krydsede broen i samme niveau.
I datiden var det også et hot debatemne at diskutere hvor broen skulle ligge. Den gamle, flydende pontonbro forbandt de to byers hovedgader med hinanden, men denne placering var uheldig for skibstrafikken fordi strømmens retning gik skråt under broen. For at skibene ikke skulle siksakke, når de sejlede under jernbanebroen og den nye vejbro var det nødvendigt at finde en mere lige placering for den nye bro. Hvis broen skulle ligge vinkelret var det nødvendigt at flytte landtilslutninger, stillet heroverfor var broudvalget i Nørresundby ikke mildt stemt. De ønskede ikke at broens skulle tilsluttes land på et andet sted end den gamle pontonbro.
Det var ikke muligt for de lokale aktører at blive enige om ny placering, ej heller om broen skulle være højere eller lavere bro end den gamle pontonbro. Broprojektet gik i hårdknude og Ministeriet for offentlige Arbejder blev spurgt til råds. Ministeriet anbefalede at indkalde komiteen der havde vurderet broforslagene ved den internationale brokonkurrence i 1921 og få dem til at afgøre sagen. Komiteen anbefalede at broen akkurat skulle ligge så højt at jernbanesporene blev ført under den på land. Derudover var de enige i at broen skulle placeres så vinkelret som muligt over Limfjorden.
Først efter at brobyggeriet var sat i gang, blev det endelige landslutningsprojekt i Nørresundby vedtaget. Det var udarbejdet af den nye stadsingeniør Fogtmann. Aalborg oplevede også en gennemgribende ændring af gadeforløb, gamle huse blev revet ned og en helt ny hovedgade - Vesterbro - blev etableret.
Statsminister Stauning var veltilfreds med denne løsning, hør ordene fra hans indvielsestale:
”Da man var enige om, at broen skulle være der, rev man ned, stort og småt, hvad der stod i vejen. Der er noget amerikansk, noget tiltalende i dette. Ellers plejer man at gå uden om de gamle salt- og peberbøsser, der ligger i vejen. Det tjener Aalborgs borgere til ære, at de lagde vejen lige ud, de gav fanden i, om der lå gamle huse med 100 års hævd. Der er noget frisk og rask i dette.”(Citat fra Aalborg-bogen 1968, s. 90.)
Nye tider og ny tunnelforbindelse
I de to første år af broens levetid betalte folk bropenge for at passere broen, men de blev afskaffet d. 15. maj 1935 til stor glæde især for Nordjysk Motorklub, der havde kæmpet en indædt kamp for at få afskaffet bropengene. Dagen blev fejret med asfaltballer, regatta og fyrværkeri.
I 1960 blev broen udvidet pga. bilernes fremgang i efterkrigstiden og broens kapacitet derfor var for lille. Allerede ni år senere var motorvejstunnellen under Limfjorden klar til at blive taget i brug af den stærkt voksende biltrafik.
Litteratur:
Fogtmann, Sv.: Limfjordsbroens Landing i Nørresundby. I: Dansk Vejtidsskrift nr. 2 1933, s. 99-104.
Jensen, H. P: Limfjordsbroen. I: Aalborg-bogen 1968. Færger - Broer- Tunnel. Udgivet af Selskabet for Aalborgs Historie, s.77-97.
Johannesen, Erik: Danmarks broer. Borgen 1994.
Kierulff, O: Den nye Limfjordsbro. Foredrag holdt i Dansk Ingeniørforening 7. Februar 1931 ved Modtagelsen af de nye polytekniske Kandidater. I: Ingeniøren nr. 24 1931, s. 281-289.
Tybjerg, Ivar: Projektet til Den nye Limfjordsbro mellem Aalborg og Nørresundby. Foredrag holdt i Dansk Ingeniørforening den 20. Oktober 1926. I: Ingeniøren nr. 50 1926, s. 589-601.
