I øjeblikket undersøges behovet og mulighederne for at anlægge en midtjysk motorvej til aflastning for den østjyske motorvej.
Det er ikke første gang, en midtjysk linjeføring – en hærvejsmotorvej – er på dagsordenen.
Professor Humlum og den midtjyske motorvej
I 1956 åbnede Hørsholmmotorvejen som den første i Danmark. Året efter kom de såkaldte færgemotorveje, der ledte biltrafikken de sidste kilometer til de nye bilfærgehavne i hhv. Halsskov og Knudshoved, så Korsør og Nyborg slap for lange bilkøer i gaderne på de store rejsedage.
I de efterfølgende år kom der nye motorvejsstykker til på de mest belastede strækninger, men det stod også hurtigt klart, at det var nødvendigt med en overordnet plan for det danske motorvejsnet.
”Det store H”, som det er realiseret i dag, blev designet i Vejdirektoratet i begyndelsen af 1960’erne. Motorvejs-H’et består i en nord-sydgående motorvej hhv. på Sjælland og i Jylland, suppleret med en øst-vestgående motorvej over Fyn.
Vejdirektoratets folk foreslog at den jyske motorvej skulle føres i den østlige del af halvøen fra Kruså, langs fjordbyerne til Ålborg. Denne plan kom dog ikke til at stå uimodsagt. Johannes Humlum, professor i geografi ved Århus Universitet, slog første gang til lyd for en midtjysk motorvej i en kronik i Politiken i 1960. Senere fulgte flere artikler, og ved ”Det store Herning-møde” i januar 1963 gik Humlum i direkte dialog med Trafikministeriet og Vejdirektoratet. For Humlum handlede det ikke kun om linjeføringen af en motorvej. Han så det som et opgør med ”Det skæve Danmark”. Motorvejen skulle fremme nye industricentre i Jylland, og målet var at flytte centraladministrationen til en jysk by, Viborg eller en ny by vest for Kolding. Humlum talte om et nyt Canberra eller Brasilia, og var ikke fremmed for tanken om at Folketinget skulle flytte med.
Humlums plan for en midtjysk motorvej slog som bekendt ikke igennem. Det blev den østjyske motorvej, der sejrede. I 1971 åbnede de to første strækninger ved Ålborg og Randers.
Foto: Vejdirektoratet
Hærvejen
Historien om en midtjysk vej går imidlertid meget langt tilbage. Gennem mange hundrede år var den såkaldte Hærvej landets vigtigste handelsvej.
Hærvejen var ikke et sammenhængende vejstykke, som vi kender det i dag. Snarere var det en net af nord-sydgående ruter, som fulgte den midtjyske højderyg fra Viborg til Flensborg. Hærvejen kendes med sikkerhed fra Vikingetiden, men er måske flere tusinde år ældre. Hærvejen kaldes også Oksevejen eller Studevejen. Kød var en vigtig handelsvare, som danskerne kunne bytte til mere eksotiske varer sydfra. Den mest rationelle måde at transportere kødet på var ved selv at lade det vandre til bestemmelsesstedet, så derfor var studedrifter med mange hundrede dyr en vigtig del af Hærvejens færdsel.
