Foto: Vejdirektoratet
Motorveje er det vejsystem, som i dag binder hele landet sammen. I 1936 kom de tre entreprenørfirmaer: Christiani & Nielsen, Højgaard & Schultz samt Kampmann, Kierulff & Saxild med et samlet forslag til et landsdækkende motorvejsnet med tilhørende broer over Store Bælt og Øresund. Forslaget blev skudt fuldstændig ned i samtiden; det virkede alt for ambitiøst i forhold til den stadig forholdsvis begrænsede færdsel.
Der skulle dog kun gå fem år inden motorvejsbyggeri igen blev aktuelt. Efter tyske pres blev Lov om Anlæg af en Motorvej fra Rødby Havn til Storstrømsbroen, herunder Bygning af en Bro over Guldborgsund vedtaget i 1941, og fem måneder senere gik byggeriet i gang. Tyskland havde stor interesse i en ”fugleflugtslinje” fra Skandinavien til Hamborg, og den nye motorvej blev for mange danskere synonymt med besættelsesmagtens indflydelse i landet. Det vakte derfor stor morskab, da minister for offentlige arbejder, Gunnar Larsen, knækkede spaden ved det første spadestik.
Anlægget af Fugleflugtslinjen fortsatte under hele besættelsen trods materialemangel, og ved krigens afslutning var stort set al jordarbejdet og anlægget af broer og viadukter frem til Sakskøbing var færdigt. Alligevel valgte man at standse byggeriet i 1946.
Foto: Hørsholm Egns Museum
I 1950’erne tog man igen fat på motorvejsbyggeriet i Danmark. I 1951 indgik Københavns og Frederiksborg Amter en aftale om at bygge en 4-sporet motorvej mellem Jægersborg og Brådebæk syd for Hørsholm. Vejen, der var 12 km lang, blev indviet 23. januar 1956. Allerede året efter blev der tilføjet endnu en etape på Hørsholmmotorvejen og samme år blev der åbnet to færgemotorveje på hver sin side af Storebælt.
I de kommende år fortsatte motorvejsbyggeriet støt; især i 1970’erne blev der anlagt mange nye motorveje. 1994 fejrede man afslutningen på ”Det store H”, men endnu i dag fortsætter motorvejsbyggeriet i hele landet. I slutningen af 2008 er den samlede motorvejslængde på 1.123 km.
Foto: Vejdirektoratet
Opbygning af motorveje:
A. Planum
Der anlægges et afsnit, hvor afrettet og komprimeret råjordsplanum vises - evt. med forskellige afvandingselementer synlige.
Længde 14 m.
B. Bundsikring (BG)
Afsnit A efterfølges af en strækning, hvor der er udlagt, afrettet og komprimeret 34 cm bundsikring.
Længde ca. 17 m.
C. Stabilt grus II (SG II)
Afsnit B efterfølges af en strækning, hvor der er udlagt, afrettet og komprimeret i kørebaner 20 cm og i nødspor 15 cm stabilt grus.
Længde 17 m.
D. Grusasfaltbeton II (GAB II)
I afsnit D udlægges det første lag asfalt, nemlig 16 cm grusasfaltbeton II, under kørebanen.
Længde 17 m.
E. Grusasfaltbeton 0 (GAB 0)/Asfaltbetonbindelag (ABB)
I afsnit E udlægges øverste bærelag, henholdsvis 6 cm GAB 0 på nødspor og 6 cm ABB på kørebaner.
Kantopsamling for vejvand opbygges langs nødspor.
Længde 18 m.
F. Færdig vej
Slidlag udføres på kørebaner i 4 cm asfaltbeton, 4 cm skærvemastix eller 2 cm tyndlagsbelægning.
Nødspor forsynes med overfladebehandling (6 mm knust materiale i et lag bitumen).
Der udføres autoværn, striber, skiltning og øvrig afmærkning.
Eventuelt kan en moderne støjskærm opsættes på en mindre strækning.
Længde 22 m.
Foto: Vejdirektoratet
