Foto: Grænseforeningen
I 1856 blev Danmarks første permanente pontonbro anlagt ved Sønderborg over Alssund. Pontonbroer var attraktive, fordi de kunne bygges længere end andre broer og man slap for brobuer og –piller med tilhørende fundering. Den store ulempe var, at de var svære at åbne og lukke for den gennemgående skibsfart. Det skete de første mange år i Sønderborg med håndkraft, hvor en sektion på tre pontoner blev trukket til siden. Senere blev åbningen gjort større og den blev betjent af dampdrevne spil.
Foto: Dansk Veteranbilklub
Også Aalborg fik en pontonbro over Limfjorden til Nørresundby i 1865. Den bestod af 15 enheder med hver tre pontoner og fik fra starten en fast drejelig midterdel i støbejern. Broen var syv meter bred, kørebanen blot 4½ m bred og uden fortov. Broen blev navngivet Christian IX's Bro.
Tre år senere fik også Frederikssund en pontonbro, opkaldt efter den daværende Kronprins Frederik - senere Frederik VIII. Broen var 151 m lang med 20 m langt svingfag.
Pontonbroerne var skrøbelige over for vind og vejr, og forbedret brobygningsteknik og bilismens gennembrud førte til deres endeligt. I Sønderborg blev pontonbroen erstattet af en fast bro i 1930, i 1933 skete det samme ved Aalborg, og i 1935 i Frederikssund. Pontonbroernes korte opblomstringsperiode var forbi.
