”Billigere end at bygge bro – Efter bygning af to dæmninger kan man pumpe Øresund læns paa fem aar – Nye jordbrugsarealer skabes”
Sådan lyder overskriften og brødteksten i en artikel, Politikens læsere kunne læse d. 25. marts 1953. Med dette projekt, bød den svenske industrimand og grundlægger af emballagefirmaet Tetra-Pak, Ruben Rausing ind i den verserende debat om en broforbindelse mellem Danmark og Sverige. Han foreslog anlæg af to dæmninger – en sydlig mellem København og Malmø, og en nordlig mellem Helsingør og Helsingborg.
Ifølge Rausing var der flere gevinster ved projektet. At bygge dæmninger ville være billigere end en bro eller en tunnel og samtidig ville der på grund af tørlægningen af Øresund, skabes nye, frugtbare landbrugsarealer!
Rausings planer blev til i samarbejde med en civilingeniør fra det svenske vandbygningsvæsen, Magnus Wennström. De to hævdede at det ikke ville være nogen vanskelig sag at pumpe Øresund læns for vand og de regnede sig frem til en samlet udgift på ca. 450 millioner kroner.
Projektet ville, ifølge Rausing og Wennström, medføre store fordele for København og Malmø, idet værdien af de nye store grundarealer alene ville kunne betale for projektets gennemførelse. Ydermere ville der være fordele for de omkringliggende byers vandforsyning på grund af den store udvidelse af nedbørsområdet.
Rausing imødeså politisk og militær modstand mod projektet, men påpegede i den forbindelse ”mulighederne for at skabe storartede fritidsområder ud mod Østersøen og Kattegat” samt at ”Øresund savner for tiden i meget høj grad saadanne fritidsanlæg”.
Forslaget blev dog af samtiden modtaget med skepsis. Samme dag i Dagbladet Information udtalte forskellige eksperter og fagfolk sig kritisk, og en københavner udtalte: ”Lad gaa med, at svenskerne nu længe har prøvet at tørlægge Nyhavn. Lad ogsaa gaa med, at de nu praktisk taget vil tørlægge hele København. Men vi vil ikke have grænsegendarmer gaaende paa bunden af Øresund”.
Øresundsbroen.
Foto: Miklos Szabo
