Illustration: Flemming Bau
Omkring år 1000 så brobyggeriet dagens lys i Norden. Den mest kendte danske træbro er uden tvivl den storslåede bro i Vejle Ådal – Ravning Enge broen fra 979/80. Den blev opført af Harald Blåtand og dens primære formål var sikre hurtig transport af tropper og materiel ved angreb sydfra. Broen var ca. 760 m lang, og dermed det længste bygningsværk i Danmark indtil den første Lillebæltsbro blev indviet i 1935.
Foto: Danmarks Vej- og Bromuseum
Fra vikingetiden og frem til 1700-tallet er der opført utallige træbroer over vandløb i Danmark. Der kendes nogle få stenbroer fra middelalderen, men i en 700-årig periode var træbroerne stort set enerådende – sandsynligvis fordi de krævede langt færre ressourcer og teknisk viden at opføre.
En typisk træbro fra vikingetid og middelalder var med en underbygning af to rækker lodrette stolper med skråtstillede støttestolper. Typisk var tværafstanden mellem de to stolper i et stolpefag er på 2,5 m – afstanden mellem fagene var ca. 3,5 m. På tværs var brostolperne forbundet af vandretliggende tværtømmer med langsgående strøer, som holder brodækket. Brodæk kendes kun fra ganske få fund, men har formodentlig været et plankedække.
