Advarselstavler under forandring
Internationalt faresymbol formet som et A
Allerede på en færdselskongres i Paris i 1912 fremsatte vicepræsidenten for den franske automobilklub M. Chaix et forslag om et nyt internationalt faresymbol, der havde form som et A. Idéen var oprindelig udtænkt af den kejserlige tyske automobilklub. Det var nærliggende at vælge A´et som fælles faresignal af flere grunde. Ordet for advarsel begynder med A på de fleste sprog, f.eks. agt (de skandinaviske sprog), achtung (tysk), attention (engelsk), attention (fransk) og attenzione (spansk og italiensk). Derudover havde det store bogstav A samme form som en trekant og var let at fremstille i metal. Men A-tegnet og trekantformen blev ikke skrevet ind i de international tavleregler i 1910´erne. I praksis så billedet dog anderledes ud. Det viste sig nemlig at flere lande valgte at sætte trekantede advarselstavler op langs vejene i stedet for runde.
International tavleforvirring
Da den engelske automobilklub fejrede sit 25 års jubilæum i 1922, blev mødet i den internationale automobilklub, Association Internationale des Automobile Reconnus, holdt i London dette år. På mødet vedtog medlemmerne at arbejde for at få indført triangelformede eller trekantede advarselstavler. Det var ti år siden, at de første tanker om trekantede advarselstavler var formuleret, og nu var tiden moden til at få den trekantede form anerkendt internationalt. Årsagen var bl.a. at landenes advarselstavler så alt for forskellige ud. Selvom konventionen fra 1909 sluttede op om fire internationale tegn på runde tavler, var der mange forskellige typer vejtavler på de europæiske landeveje her i 1920´erne, heriblandt trekantede. På det årlige møde i den internationale automobilklub tre år senere, talte automobilklubberne igen om at der skulle gøres en indsats for at få ensartede tavler i alle lande. Den franske regering ønskede at man igen stadfæstede de fire internationale symboler og tilføjede en ny tavle for ubevogtet jernbaneoverskæring. Den nye tavle skulle bære et hvidt lokomotiv som symbol.
Fælles nordisk tavleforslag
I Danmark var det stadigvæk FDMs og KDAKs runde blå tavler, der stod i vejkanten på landevejene. Men på vejene i de fleste europæiske lande var trekantede eller triangelformede tavler nu i overtal. De trekantede vejskilte var enten lavet i en hel plade eller som en åben trekant, hvor sneen kunne fyge igennem. Den sidste model var populær i Sverige, Norge og Finland. Da de nordiske lande havde tradition for at stå i samlet flok på de internationale automobilkongresser, ønskede de at finde en fælles løsning, så skiltenes form igen blev internationaliseret. I slutningen af november 1925 trådte de nordiske lande sammen i Stockholm, og forfattede et fælles forslag til den internationale konvention, der var under revision. Landene havde ikke ét krav til formen på tavlerne, bare de blev ensartede. "... enten a) de hidtil benyttede runde Tavler med malede Paaskrifter, eller b) en Triangel eller endelig c) en Kombination af de under a og b nævnte Systemer."(1)
Ny automobilkonvention 1926
I november 1926 havde KDAK modtaget flere henvendelser fra medlemmer, der ønskede flere ”Auto Giv Agt”- tavler sat op på vejene. Det fælles Vejtavleudvalg stod midt i en venteposition, fordi beholdningen ”af Tavler af gammel Mode er opbrugt”, og en helt ny international tavletype var på vej.(2) Der var nemlig taget en beslutning om advarselstavlernes tegn og form på et afsluttende møde i Paris den 10. februar 1926 i Association Internationale des Automobile Clubs Reconnus. Medlemmerne af landenes automobilklubber havde fået indholdet i den nye automobilkonvention på plads ved at redigere de indkomne forslag og vedtage den endelig tekst. På en diplomatkonference d. 20. april 1926 blev konventionen tiltrådt af repræsentanter fra de lande som underskrev protokollen.
Cirkel og/eller trekant?
Men hvad blev resultatet? Det havde været vanskeligt for de delegerede, at blive enige om tavlernes form. Resultatet blev, at landene stadigvæk kunne bruge de gamle runde tavler, men det trekantede, åbne skilt blev også anerkendt som international advarselstavle. Hvert land måtte selv bestemme farven på trekanten. Den kunne anvendes sammen med de gamle runde tavler eller alene. Den trekantede tavle blev valgt, fordi mange lande havde problemer med reklametavler langs vejene, der lignede de runde vejskilte alt for meget, og derfor blev forvekslet med dem. Desuden var den åbne trekant som sagt god at bruge i lande med meget snevejr, fordi sneen og isen føg igennem og ikke tildækkede det.
Efter fransk forslag blev det internationale faretegn for jernbaneoverskæring
delt i to tegn. Det gamle tegn med stakit/jernbanesveller skulle advare om en bevogtet jernbaneoverskæring, mens det nye tegn med et hvidt lokomotiv blev tegn for ubevogtet jernbaneoverskæring.
Blå trekantede advarselstavler
Efter at konventionen var underskrevet og vedtaget i 1926, valgte Danmark helt at udfase de runde blå advarselsskilte og indføre åbne, trekantede advarselsskilte. Hvert enkelt land kunne selv bestemme trekantens farve, og i starten af marts 1927 kunne man læse i de nye regler fra Justitsministeriet at de trekantede, danske tavler fik en blå kant.(3) Farven fra de gamle, runde tavler blev altså genanvendt. FDM og KDAK udarbejdede forskellige typer trekantede tavler, hvorefter ministeriet godkendte én af dem.
Skiltets farver er misvisende, fordi de er malet op senere, sandsynligvis efter 1955. Det var først på det tidspunkt at faresymbolet blev sort. Men selve modellen er identisk med den type som Det fælles Vejtavleudvalg satte op, efter advarselstavlerne var blevet trekantede i 1927. Forestil dig at rammen var blå og symbolet hvidt.
Det fælles Vejtavleudvalg håbede at de ny åbne, jerntavler var mere modstandsdygtige end emaljeskiltene, der gennem årene var blevet ødelagt i stor stil. Der var dog et lille minus. Den gamle, hvidmalede skiltestolpe havde lyst godt op i mørket, og det gjorde den nye galvaniserede jernstolpe ikke.
De nye åbne, trekantede tavler af smedejern blev sat op på jernstolper.
Denne jernstolpe er fra museets samling.
En ny motorlov – nu med paragraf om vejskilte
Udviklingen i biltrafikken gik enormt hurtigt i 1920´erne, og det gjorde reglerne for at køre med bil også. I kølvandet på den nye internationale automobilkonvention kom en ny dansk ”Lov om Motorkøretøjer” 1. juli 1927.(4) Den trådte i kraft 1. januar året efter. For første gang blev vejskiltene skrevet direkte ind i lovteksten. I den nye motorlovs § 37 stod der, bl.a. i stykke 1: ”Tavlerne skal være af ensartet Beskaffenhed og Udseende.” I paragraffens stykke 2 blev det indskærpet, at politiet kunne fjerne reklametavler, hvis de skønnede at tavlerne lignede de nye advarselstavler.
Nye bestemmelser for politiets hastighedstavler
Det blev også bestemt i den nye motorlov, at politiets hastighedstavler fremover skulle være hvide, rektangulære træ- eller metalplader, der var delt på midten af en vandret blå streg. Øverst skulle den tilladte max. hastighed stå og nedenunder skulle den vejlængde angives, hvor hastighedsnedsættelsen var gældende. Det blev indskærpet, at det ikke længere var nok kun at sætte politiets hastighedstavler op ved et vejkryds eller en jernbaneoverskæring. Skiltet skulle derimod hænge under det internationale advarselstegn.
Fra blå til gul trekant
Lige før julen 1927 kom der en ny ”Bekendtgørelse om Motorkøretøjer”, der præsenterede de nye internationale tavler og nye forbudsskilte.(5) I den var et selvstændigt afsnit om Vejtavlers form, farve og størrelse. Den blå kant på de nu fem internationale trekantede advarselstavler (§ 48), blev nu ændret gul. Ni måneder var gået og den blå trekant var ikke slået igennem. I et nummer af ”Motor” fra marts 1928 kunne man læse, at Det fælles Vejtavleudvalg godt nok havde sat blå, trekantede tavler op, men at de fremover ville sætte gule op. Men hvorfor blev farven ændret? Fordi farven ikke var god, skrev FDM i klubbens årsberetning for 1927, der blev udsendt i juni 1928. Flere forsøg og prøver havde fået Vejtavleudvalget til at ændre farven til gul. Justitsministeriet havde godkendt farveændringen.
Efterårsløv og sne på gult skilt
Politimesteren i Varde var utilfreds med de gule rammer på de trekantede tavler, fordi de ikke kunne ses på en bestemt årstid: ”er Tavlerne fuldstændig camoufleret om Efteraaret, naar Løvet paa Vejtræer og Hegn er gulnet og Markerne falder i ”paille”.” Ikke nok med det, så var det hvide symbol i midten heller ikke til at se. Politimesteren fortsatte sin klage: ”Men den ofte hvidlige Himmel som Baggrund er endvidere det hvidmalede, udhuggede Tegn inden for Rammen usynligt, og om Vinteren klamrer Sneen sig om baade Rammen og Tegnet, saa det hele bliver til en udformelig Masse – ganske som det sker med Grenene paa Træerne.”(6) Han foretrak en klat sne på en massiv plade, frem for det åbne trekantede skilt. Autobladets redaktion forsøgte på en humoristisk facon at mane politimestres kritik af de nye gule skilte til jorden. Det gule skilt kunne jo trods alt godt ses 10 måneder om året, var svaret.
Trekanttavle med ”katteøjne”
Det var også svært at se de trekantede tavler i mørket, for at de bedre kunne ses i mørke, blev de nogle steder forsynet med et ”katteøje” eller en rund, rød refleks i hvert hjørne. Politimesteren i Varde, Ove Jensen, var heller ikke tilfreds med denne løsning, fordi bilernes korrekt indstillede lygter ikke fik ”katteøjnene” til at reflektere. Derudover var han generelt utilfreds med at tavlerne var alt for spinkelt bygget.
Nationalfarvede runde skilte ønskes
Hvis de nye advarselstavler ikke skulle være blå eller gule, hvilken farve skulle de så have? Det havde Politimesteren fra Varde også en klar mening om. ”Nu er rødt og hvidt jo en Gang de nationale Farver, og rødt kan ses paa endog meg[e]t lang Afstand i Terrænet. Tænk blot paa en enlig Valmue, der staar inde paa Marken! Derfor burde Tavlerne efter min ringe Mening have beholdt det gamle Udseende, kun skulle de være højrøde med hvide figurer,…” Politimesteren kunne heller ikke forstå, hvorfor man her i landet altid skulle adoptere ting, der var opfundet i udlandet, når de nu ikke passede på danske forhold. Men udlandet gjorde nu alligevel noget som vi kunne lære af: ”Jeg har selv hørt noget om, at selv Tyskerne er i Færd med at antage ”Dannebrog” som Vejtavler, og under alle Omstændigheder kan det ikke opstaa nogen Konflikt med de nye, røde Forbudstavler, saa vist som en Advarsel altid smager lidt af Forbud!”(7)
Redaktionen på KDAK s blad ”Auto” mente ikke, at røde skilte kunne ses bedre end de gule. I Sverige havde man røde, trekantede skilte, men de var ikke mere synlige i det svenske landskab. I øvrigt mente de også, at det var en tilfældighed at de tyske massive, trekantede tavler med en rød ring var dannebrogsfarvede. Disse tavlerne er synlige, men det var de gamle gule, tyske hastighedstavler også, forklarede redaktionen.
Konkurrence om tekst på nyt hospitalsskilt
Det fælles Vejtavleudvalg for FDM og KDAK havde i slutningen af 1928 fået lavet et advarselsskilt, som skulle sættes op ved hospitaler for at undgå unødvendig støj fra biler. Det trekantede, åbne skilt bar teksten ”hospital” i midten og havde en undertavle hvor der skulle stå en anden tekst end den som klubben havde foreslået ”Undgaa unødig Støj”. Det var nu op til Autobladets læsere at komme med et forslag til en ”kort, klar, fyndig Opfordring til at køre forbi Hospitalerne paa en saadan Maade, at de syge ikke unødvendigt forstyrres”.(8) Medlemmerne af KDAK kunne ved at dyste om teksten på undertavlen, vinde en præmie på 25,- kr. I de nye tavleregler fra 1932 blev der indført en ny faretavle, der havde en undertavle med teksten ”Sygehus undgå støj”.
Forbudsskilte på vej mod internationalisering
Ensartede færdselsskilte til bytrafik
"Ja, disse Signaler "Forbudt Vej", Hastighedsbegrænsningstavler, Vægtangivelser o. s. v. skulde engang tages op til international Behandling; thi ogsaa paa dette Omraade hersker Anarki og det er dog ganske behageligt, om disse forskellige Paabud kunde blive saa tydelige og ensartede, at den fremmede Automobilist ikke paa Grund af Ukendskab med Forholdene overtræder dem og derved ifalder Bødestraf."(9)
Når der skulle skabes nye fælles regler for advarselstavler i den nye automobilkonvention fra 1926, var der også god grund til at se nærmere på alle de andre færdselstavler. I byerne var der sket en stor udvikling i trafikken siden bilismens barndom, færdslen blev reguleret mere og mere med nye tiltag, og der var brug for fælles internationale tegn til at guide bytrafikkanterne. Tyskerne havde f.eks. en tavle med hastighedsbegrænsning og to prikkede forbudstavler. Den ene med tre prikker forbød kørsel med alle slags køretøjer og den anden med to prikker forbød kørsel med motorvogn, men tillod motorcykeltrafik. Det danske tegn med tre prikker for "forbudt vej" blev altså også brugt i Tyskland. I England blev ”forbudt vej” afmærket med en rund rød plade med en diameter på ca. 45 cm. Men der var også brug for andre tavler til at regulere trafikken i byerne.
Internationale ”ordre til de kørende”
I den nye automobilkonvention fra 1926 fik ”ordre til de kørende” eller forbudstavler også en central plads sammen med advarselstavlerne. På møderne forud for konventionens revision blev der foreslået nye forbudstegn. Englænderne ønskede et internationalt tegn for ”forbudt vej” eller ”motorkørsel forbudt”, der også kunne bruges til at ensrette trafikken i byernes gader. I mange lande var rundkørsler eller rotationstrafik blevet gennemført, så der manglede også et fælles rundkørselstegn. Og der var også brug for internationale parkerings-tavler, f.eks. "Parkering forbudt" og for "Parkering tilladt".
Det gamle, danske forbudsskilt
I 1927 blev det runde forbudsskilt med tre blå prikker stadigvæk sat op i Danmark. Det blev bl.a. placeret ud for de gader, som mundede ud i Nyhavns Kanal i København, for at forhindre at biler kørte i kanalen. I de nye regler (§ 51) for vejskilte, der blev udsendt i december 1927, var det kun tilladt at bruge skiltet til at udelukke tunge vogne fra private veje, sogneveje og broer. Og kun hvis der var placeret en rund tavle ovenover forbudstavlen, hvorpå der stod maksimalvægten for køretøjet og det højeste antal personer i køretøjet. Hvis et vejarbejde lukkede en del af vejbanen, skulle det gamle ”forbudt vej”-skilt med overtavle også bruges.
I den nye skiltebekendtgørelse fra 1. oktober 1928 forsvandt den runde overtavle til det tre-prikkede forbudsskilt. Fremover skullte teksten skrives med mørkeblå skrift på en hvid, rektangulært undertavle.(10)
Nye internationale forbudstavler i Danmark
Danmark fulgte op på revisionen af den internationale automobilkonvention fra 1926 og kunne i en bekendtgørelsen udstedt 22. december 1927 bl.a. præsentere et nyt, internationalt forbudskilt. Det skulle sættes op, hvor al færdsel med motorvogne var helt eller midlertidigt forbudt, f.eks. til at ensrette trafikken i en gade. Skiltet måtte ikke bruges ved vejarbejde.
Det internationale forbudsskilt var cirkelrundt og mere mørkerødt end skiltet til venstre. Det var lavet af en træ- eller metalplade og havde en diameter på 70 cm.
Knap et år efter blev et andet forbudsskilt indført i en ny bekendtgørelse fra 1. oktober 1928. I midten af denne forbudstavle kom der til at stå ”Al indkørsel forbudt”, det markerede at færdsel med alle typer køretøjer var forbudt, også cykler.
Nu da ”Indkørsel forbudt” skiltene kunne ensrette færdslen i gader, kom der samtidig i bekendtgørelsen fra 1928 også et skilt som angav den fri færdselsretning. Skiltet fik en hvid retnings-pil som symbol i midten af den runde, mørkeblå træ- eller metaltavle.
Ukendt, rødt forbudskilt
De danske bilister skulle lære de nye forbudstavlers at kende, og blive klar over at det gamle skilt med tre blå kugler eller prikker kun blev sat op på mindre veje og broer, hvor tunge vogne ikke måtte køre. De nye helt mørkerøde tavler gav anledning til at flere motorfolk overtrådte indkørselsforbuddet ved skove i Københavns Skovdistrikt i sommeren 1928.
På privatveje stod det nye røde, runde forbudsskilt også i hjemmelavede versioner. Ejerne af nogle privatveje ønskede nemlig at lukke vejene for den almindelige færdsel. Men det måtte de ikke, borgere kunne ikke selv sætte færdselstavler op uden at politiet havde givet dem lov. De ulovlige tavlerne skulle pilles ned, kunne man læse i et cirkulære udsendt af Justitsministeriet 30. september 1929. Kongelig Dansk Automobil Klub opfordrede også de private vejejere til at lade være med at fabrikere tavler. Der var dog en undtagelse. Private kunne sætte det gamle forbudsskilt op med undertavle og udelukke køretøjer der vejede over 1600 kg eller vogne der kunne rumme flere end 7 personer.
P-skilte kom til Danmark
I december 1927 fortalte FDMs blad ”Motor” om ”Smaa Forbedringer i Storbyens Trafik”. I gadebilledet kunne københavnerne nu se et helt nyt skilt. Alle københavnske parkeringspladser var nemlig blevet forsynet med et rundt, blåt p-skilt med et stort hvidt P og teksten ”parkering” nedenunder. Skiltet kunne bl.a. ses på den nye ”Holdeplads for Privatbiler” på Kgs. Nytorv.
Der gik heller ikke lang tid, før parkeringskiltet blev ændret i bekendtgørelsen af 1. oktober 1928. Det nye runde parkeringsskilt var stadigvæk blåt som dets forgænger. Men det var gjort enklere ved at ”parkering” var strøget, og det store hvide P stod alene tilbage.
På samme tid blev der også indført et skilt, der forbød parkering et bestemt sted og i et bestemt tidsrum. Det var også et rundt skilt, det var mørkeblåt i midten og havde en 10 cm rød ring som kant. Under skiltet skulle placeres en undertavle der var en rektangulær, hvid plade. På den blev parkeringsforbuddet skrevet med mørkeblå skrift.
Rundkørselsspiral eller grisehale i folkemunde
Foto: KDAK / Dansk Veteranbil Klub.
Den første rundkørsel i København blev anlagt på Nørrebros Runddel i september 1924. Ti år senere var der 22 rundkørsler i København, og i 1939 var antallet steget til 40 stk.
Det internationale tegn for rundkørsel kom også med i bekendtgørelsen af 1. oktober 1928. Tegnet viste en hvid spiral med en pil i enden og mindede om en grisehale, derfor blev skiltet i folkemunde kaldt grisehale-skiltet. Skiltet var rundt og havde en mørkeblå bundfarve.
Internationalt tegn for farlig passage ved broer
Turistorganisationer i mange lande havde ligesom motororganisationerne været særdeles aktive for at forbedre landenes vejskiltning. De mødtes i Commission Internationale de Tourisme. På et møde i 1929 havde de forslået et nyt advarselsskilt, der skulle advare om farlige passager ved broer.
Signalet skulle både kunne benyttes ved klap- og svingbroer, men også sættes op foran passager over eller under jernbanelinjer, hvor der ikke var så godt et udsyn. I KDAKS medlemsblad ”Auto” regnede man dog ikke med, at der var brug for sådan et skilt i Danmark.
Reklamer forklædt som vejskilte
I 1920´erne var der sat en del reklameskilte op på vejene, som var forklædt som de gamle, emaljerede advarselstavler. De var ofte blå med hvid skrift og bar firmanavn og reklametekst. Der fandtes også bytavler med reklamer på. Færdselsloven fra 1923 forbød reklamer langs vejene, men det forhindrede ikke folk i at hænge reklamer op for tæt på vejene. De nye trekantede vejskilte fra 1927 blev bl.a. indført fordi man regnede med, at de ikke blev forvekslet med de runde reklametavler.
Foto: Århus Lokalhistoriske Arkiv.
Her er et eksempel på et reklameskilt fra Galle & Jessen fra ca. 1922, der lignede de gamle, runde advarselstavler alt for meget.
Men uheldigvis led det nye trekantede skilt samme skæbne. Klubbernes bogstaver KDAK og FDM under det trekantede advarselssymbol blev nemlig forvekslet med KODAK FILM, så mange troede at de nye tavler var reklametavler for dette firma.
Kildehenvisninger:
1) Auto 1926, citat s. 10.
2) Auto 1926, citat s. 1077.
3) Bekendtgørelse af 3. marts 1927 om nye advarselstavler.
4) Lov nr. 144 af 1. juli 1927 om Motorkøretøjer.
5) Bekendtgørelse om Motorkøretøjer af 22. dec. 1927.
6) Auto 1928, citater s. 1035.
7) Auto 1928, citater s. 1035.
8) Auto 1928, citat s. 1082.
9) Auto 1926, citat s. 10.
10) Bekendtgørelse nr. 245 af 1. okt. 1928 ang. Vejtavler og Politiets Færdselsregulering i Gade- og Vejkryds.
Anvendt litteratur:
Auto, årg. 1922-31.
Burchardt, Jørgen og Mette Schønberg: Lige ud ad landevejen. Med hestevogn og bil på amternes veje 1868-2006. Danmarks Vej- og Bromuseum 2006.
Ibsen, E. J.: Kongelig Dansk Automobil Klubs Historie gennem 25 aar, 1901-1926. København, 1926.
Jørgensen, Steffen Elmer: Fra chaussé til motorvej. Det overordnede danske vejnets udvikling fra 1761. Dansk Vejhistorisk Selskab 2001.
Københavns Færdsel … et tilbageblik. Juli 1959.
Motor, årg. 1927-28.
