Bevaring af granitbroer i Skanderborg amt
Allerede i 1943 satte arkitekt C. F. Møller gang i en debat om at bevare og frede de ældre stenbroer. Han var især bekymret for at de ældre granitstenbroer i Skanderborg amt helt skulle forsvinde. Broerne er opført i 1830’erne på hovedlandevejen Kolding-Frederikshavn.(1)
Af de oprindelige 24 granitstenbroer, finder han i 1943 kun frem til 4, der er velbevaret: Højens Hule (mellem Kolding og Vejle), Skanderborg Slotsbro (mellem Horsens og Skanderborg), Ølsted Bro (mellem Vejle og Horsens) og Bierring Bro (mellem Skanderborg og Århus).
Hans debatindlæg slår et slag for en fredning af de resterende broer. Han omtaler endvidere hvordan granitbroer gennem tiden er restaureret og udvidet til biltrafik. To måder har været brugt. Enten har man sat et såkaldt udhængt fortov udenpå den ene broside eller også har man midlertidigt nedtaget brosiderne og genopført dem med en bredere brobane imellem.
Fremtidig bevaringsstrategi
Der har givetvis været debat om brobevaring i de over fyrre år der er gået indtil antikvar og tidl. museumsinspektør Kirsten-Elizabeth Høgsbro i 1987 skriver et indlæg der igen sætter fokus på dette tema.(2) De mange kulturhistoriske spor efter fortidens brobyggeri må ikke gå tabt for eftertiden, så det er på høje tid at få fredet og bevaret de ældre danske broer og stenkister. Hendes indlæg er samtidig en forklaring og en opskrift på hvordan ældre granitstenbroer mest hensigtsmæssigt kan bevares i nutiden og i fremtiden.
Hun anviser to forskellige bevaringsstrategier. Èn for de broer og stenkister der ikke er synlige i terrænet; dvs. de som befinder sig under jorden, og som kommer til syne ved nyanlæg af veje og broer. Og én anden strategi for de broer der ikke længere kan klare den øgede biltrafik. Spørgsmålet er hvordan en nænsom bevaring af disse bromonumenter bedst muligt kan skabes?
Høgsbro kommer ind på den hidtidige bevaringsindsats hvor bl.a. nye anlægsarbejder ofte har resulteret i at gamle broer og stenkister helt er fjernet. Hun anbefaler at de i stedet bevares ”usynligt” under jorden ved at overdække de ældre brorester igen.
Hun giver også et bud på hvordan restaureringspraksis kan ændres, så brofacaderne ikke tages ned og rykkes længere ud på de gamle vejbroer for at give plads til en bredere kørebane. Denne bevaringsstrategi er ifølge hende ikke altid hensigtsmæssig, ej heller den strategi hvor dele af broen tages helt væk. I stedet foreslår Høgsbro at man bevarer den utidsvarende bro i sin helhed. Den nye bro kan opføres ved siden af den gamle.
Endvidere fremdrager hun et bevaringseksempel fra Kolding, hvor det er lykkedes at reetablere Sønderbro og føre den tilbage til dens oprindelige konstruktion fra 1807.
I midten af 1990´erne har museumsinspektør Henrik Harnow skubbet brobevaringsdebatten videre. Han er varm fortaler for bevaring af danske jernbroer fra 1800-tallets anden halvdel. Det kan man læse mere om i hans artikel om jernbroer i tidsskriftet ”Ingeniøren, 1995.(3)
Restaurering af Fjællebro over Kær Mølleå
Fra landskabsarkitekternes rækker er der også kommet konkrete eksempler på, hvordan ældre broer er restaureret uden at deres kulturhistoriske værdi er ødelagt. I 1979 er stenplankebroen - Fjællebroen over Kær Mølleå mellem Aller og Vejstruprød i Christiansfeld Kommune restaureret, fordi den var skredet ud.(4) Det var nødvendigt at gøre noget, før den styrtede sammen, skriver landskabsarkitekt Junggreen Have. Da broen bliver genopsat sænker man det omgivende landskab, så broen igen får vand under sig.
Under Fjællebroens genopførelse støder arbejderne på et 20 meter langt vadested lagt på tværs af åløbet. Det var stabiliseret med egeplanker, kampesten, ris- og grenfletningslag og opfyldt med sten og sand. Den indsats, der har været lagt i arbejdet med at tilfylde og stabilisere vadestedet, vidner om at dette overgangsted har været vigtigt. Kulstof 14-dateringer kan tidsbestemme vadestedet til 1400-tallet, men ifølge artiklens forfatter Junggreen Have er det formodentligt ældre. Under restaureringsarbejdet har man også fundet spor efter tre broer, hvoraf de to er træbroer og den tredje er af sten. Desuden afdækker de yderligere tre vadesteder vest for den nyrestaurerede stenplankebro.
1) C. F. Møller: Nogle gamle Granitbroer. I: Arkitekten, Ugehæfte 1943/8. s. 46-47.
2) Kirsten-Elizabeth Høgsbro: Broer - besværlige monumenter. I: Dansk vejtidsskrift årg. 64, nr. 12 1987. s. 281-283.
3) Henrik Harnow: Jernbroer med historie. I: Ingeniøren årg. 21, nr. 10 1995. sek. 1, s. 16-17.
4) I. P. Junggreen Have: Fjællebro over Kær Mølleå. I: Landskab årg. 69, nr. 4 1988. s. 73-79, 96.
