Foto: Vejdirektoratet
Regnfuld broindvielse i 1939
Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune
Silende regn - enhver festarrangørs mareridt, var ubuden gæst ved indvielsen af Vilsundbroen søndag den 16. juli 1939. ”Bænkene sejlede af væde. Musikerne truttede i hornene med dråber under næsen”, kunne man læse i lokalpressen dagen efter. Friluftsgudstjenesten på stranden blev aflyst. Men ellers forløb arrangementet godt. Masser af mennesker havde trodset vejrguderne, og var mødt op for at fejre den store lokale begivenhed, og tage afsked med færgen ”Mors”, der sejlede den sidste tur før broen blev indviet.
Den nye bro og færgen Mors
Foto: Morsø Lokalhistoriske Arkiv
Kongefamilien med Christian d. X i spidsen fulgte festlighederne i tørvejr fra en festudsmykket, overbygget tribune, hvor de sad sammen med statsminister Stauning, indenrigsminister Dalgård, finansminister Buhl og amtsrådsmedlemmer fra Thisted amtsråd.
Stauning og kongen holdt indvielsestaler, hvorefter kongen trykkede på knappen og broklappen sænkede sig langsomt ned. En bilkortege med de prominente gæster kørte over broen, og kongens bil sprængte den udspændte rød-hvide indvielsessnor. Broen var nu officiel åben for trafik. I den første times tid havde fodgængere eneret til at gå frem og tilbage på broen, mens biler og cykler måtte vente lidt endnu.
Festdagen markerede enden på en lang og sej kamp for at få en bro over Vilsund. Endelig blev lokalbefolkningens over 40 år gamle broønske opfyldt.
De første brotanker – en ny eller genbrugt pontonbro
Pontonbroen over Alssund
Foto: Grænseforeningen
Tre pontonbroer blev taget i brug i 1850-60´erne. Den ene over Alssund ved Sønderborg, den anden over Roskilde Fjord ved Frederikssund og den tredje flydebro kom til at forbinde Aalborg og Nørresundby.
Rofærge ved Vilsund.
Foto: Illustreret Tidende 1. feb. 1874 og Morsø Lokalhistoriske Arkiv
På Mors var man stærkt inspireret af den nye pontonbro mellem Aalborg og Nørresundby, da man i 1890´erne fremsatte de første brotanker. Hvis man fik en pontonbro i stedet for den utidssvarende rofærge, blev det lettere at transportere landbrugsvarer fra Mors til Thy og den anden vej. Men en dampfærge kunne også forbedre overfartsforholdene. Pontonbroen viste sig at være for dyr en investering. Den ville koste 280.000 kr. at anlægge og 15.400 kr. i årlig drift, konkluderede Indenrigsministeriet i 1896.
Drømmen om pontonbroen levede videre. En ny henvendelse til ministeriet et par år senere, gav dog ikke pote. Ingeniører havde undersøgt bundforholdene i Vilsund, men med nedslående resultat. Man var bange for, at strømmen var for stærk og isskruninger ville tage livet af en flydende pontonbro.
Broen blev lagt i mølposen, men den var hverken gemt eller glemt. Omkring århundredeskiftet blev ønsket fremsat med fornyet kraft. På et møde i august 1903 på Bakkegården i Vest Vilsund debatterede lokalbefolkning og lokale folketingsmedlemmer Vilsundoverfartens fremtid, men der var stor uenighed om den rette løsning. Dyrlæge Sørensen ville have en pontonbro, folketingsmedlem etatsråd Niels Andersen ville have en fast bro og hr. Larsen Bovbjerg et dampskib, der kan sejle til Thisted. ”Jeg er enig med [færgebestyrer Otto] Hausgård. Lad os få en solid færge til Vilsundoverfarten. Om den skal sejle ved damp eller petroleum eller elektricitet, er ligegyldigt. Bare den er solid.”, sagde folketingsmedlem Markvorsen. Og sådan blev det – der blev indsat en dampfærge, og postvæsenet kom til at drive færgeruten.
Da man ville bygge en jernbane mellem Nykøbing Mors og Thisted i 1918, indgik en jernbanebro over Vilsund i planerne. Lokalbefolkningen krævede, at det blev en kombineret vej- og jernbanebro. Men sådan kom det ikke til at gå. Der blev ikke bygget nogen bro hverken til biler eller tog, fordi byggeriet af jernbanen aldrig blev gennemført. Vilsundoverfarten blev dog forbedret med motorfærgen Thy i 1920.
Motorfærgen Thy 1920-30
Foto: Morsø Lokalhistoriske Arkiv
I takt med at bilen blev mere udbredt, kom både den lokale motorklub i Thisted og den landsdækkende Kgl. Dansk Automobil Klub på banen og lagde pres på myndighederne for at få en vejbro.
Thisted Amts Motorklub
Foto: Morsø Lokalhistoriske Arkiv
Da den gamle pontonbro mellem Aalborg og Nørresundby blev ledig og sat til salg, fordi der skulle bygges en fast bro som dens afløser, opstod der i sommeren 1929 interesse for at købe den aflagte pontonbro og sejle den til Vilsund.
Pontonbroen mellem Aalborg og Nørresundby
Foto: Dansk Veteranbil Klub
Men skulle man satse på den aflagte pontonbro, bygge en ny pontonbro eller en ny fast broforbindelse? Diskussionen verserede frem og tilbage. I løbet af 1933 opgav pontonbro-tilhængerne. Der var ikke opbakning fra ministeren og vejbygningsdirektøren til at flytte den gamle pontonbro til Vilsund eller bygge en ny pontonbro.
En fast broforbindelse over Vilsund
Samtidig med at forskellige broløsninger florerede, indtraf der i 1930 en ulykke på motorfærgen, der sejlede over Vilsund. En repræsentant i en ny Ford kørte i vandet, da hans bil skulle ombord på færgen. Ulykken var med til at sætte yderligere skub i tankerne om at forbedre overfarten med enten en bro eller en større færge. I første omgang blev der sat en ny færge ind på ruten i 1931. Den var dog ingen stor forbedring, fordi den kun havde plads til 4 biler.
I løbet af 1933 forhandlede Thisted amtsråd med myndighederne om at få lov til at bygge en fast broforbindelse, og i sommeren 1934 blev bundforholdene igen undersøgt. Inden da var broprofessor Anker Engelund blevet kontaktet og bedt om at tegne og beregne udgifterne til broforbindelsen. Senere på året sendte Thisted amtsråd en ansøgning om at få tilskud fra Vejfonden til broprojektet, og ministeriet indvilgede i at give tilskud til broen.
Smuk buebro med 5 buefag og broklap
Foto: Vejdirektoratet
I 70 år har morsingboer og thyboer haft glæde af Anker Engelunds smukke buebro over Vilsund. Den er opført med 5 buefag og en broklap, der kan åbnes, når skibe skal sejle igennem.
Professor Anker Engelund
Foto: Vejdirektoratet
Civilingeniør I. G. Hannemann
Foto: Vejdirektoratet
Broen blev bygget på kun 2 år, og civilingeniør I. G. Hannemann havde sammen med Anker Engelund ansvar for at lede og gennemføre byggeriet. Broens underbygning blev bygget af 3 entreprenørfirmaer: Wright, Thomsen & Kier; Kampmann, Kierulff & Saxild og Monberg & Thorsen. Stålbuerne i broens overbygning blev overdraget til A/S Nordisk stål. Hele broprojektet inkl. bundundersøgelser, administration og ekspropriation kostede ca. 3 millioner kroner.
Broen bygges
Det var vanskeligt at fundere bropiller på det 13-14 meter dyndlag, der lå øverst på havbunden i Vilsund. Ingeniørerne valgte derfor en løsning med at fundere bropillerne på betonpæle med udstøbte sænkekasser ovenpå. Betonpælene blev rammet ned i havbunden i ned til 42 meters dybde under vandspejlet.
Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune
Da ”Den gamle Lillebæltsbro” blev bygget nogle år tidligere, havde man for første gang bygget sænkekasser, som var løbet af stablen, sejlet ud og vendt om ude på vandet og sænket. Metoden blev genbrugt ved Vilsund.
Foto: Morsø Lokalhistoriske Arkiv
Vilsundbroens sænkekasser var lavet af jernbeton og var 8 meter høje. Arbejdskammeret indeni sænkekassen havde en højde på 2 meter. Lillebæltsbroens sænkekasser var lavet, så de skar sig ned i det plastiske Lillebælts ler, som kom til at omslutte kassen. Arbejderne kunne grave inde i kassen uden at bruge trykluft til at holde havvandet ude. Da Vilsundbroen skulle bygges, var man nødt til at bruge trykluft i sænkekasserne, fordi havbunden ikke bestod af plastisk ler, og derfor ikke sluttede tæt om sænkekassen.
Opgaven var at forbinde sænkekasserne med de nedrammede betonpæle. Arbejderne kom ned i arbejdskammeret efter, at de først var sluset ned i et trykkammer. Her blev trykket langsomt sat op til det niveau, der var nede i arbejdskammeret, for at undgå at arbejderne fik dykkersyge. Når de steg op igen skulle de tilbringe ca. en halv time i den jerncylinder som fungerede som trykkammer. Nede i arbejdskammeret udstøbte arbejderne mellemrummet mellem betonpæle og sænkekassen, så de to dele blev forbundet. Ovenpå sænkekassen blev bropillen efterfølgende bygget op.
Foto: Morsø Lokalhistoriske Arkiv
Broens stålbuer blev bygget i mindre dele i København, hvorefter buerne blev samlet i Vilsund. Buerne blev sejlet ud på pontoner og derefter anbragt mellem bropillerne. Et af de fem buefag var dog sværere at få sejlet ud. Pontonerne gik på grund og der måtte en større slæbebåd til for at få dem fri, så buen kunne placeres mellem bropillerne.
Foto: Morsø Lokalhistoriske Arkiv
Bagdør til Thy – fordør lod vente på sig
Lokalbefolkningen var glade for, at de havde fået en ”bagdør til Thy”, men der manglede endnu en bro nemlig over Sallingsund, før Mors var helt forbundet med fastlandet. I 1930´erne var der allerede planer om at bygge en ”fordør” til Thy. Anker Engelund tegnede et forslag til en fast broforbindelse over Sallingsund. Men først i 1978 blev Sallingsundbroen indviet, og der var nu både en ”bagdør” og en ”fordør” til Mors. Det betød et gevaldigt fremskridt, nu kunne folk køre hele vejen fra Århus over Viborg, Skive og Thisted til Hanstholm.
Litteratur:
K. C. Holch Andersen: Vilsundoverfarten. Udgivet i anledning af Vilsundbroens 50-års jubilæum. Morsø Lokalhistoriske Forlag, 1989.
Erik Johannesen: Danmarks Broer. Borgen, 1994. s. 26-29.
