www.vejogbro.dk/rss Danmarks Vej- og Bromuseum RSS Danish Danmarks Vej- og Bromuseum Synkron.web CMS 600 Rejsegilde på Vej &amp; Bro Huset<br /><!--ce--><br />Foto: Danmarks Vej- og Bromuseum<br /><!--ce--
Foto: Danmarks Vej- og Bromuseum
Torsdag den 2. september 2010 blev der holdt rejsegilde på Vej & Bro Huset. Ca. 70 personer mødte op for at fejre endnu en milepæl i vejen frem mod et museet, der skal gøre os alle klogere på infrastrukturens betydning for samfundsudvikling og dagligdag.
Gæsterne fik god mulighed for at opleve det helt specielle hus, som er ved at rejse sig på marken i Nyvang. Med sine 400 m2 er det en bygning af beskedent omfang, men de skæve vinkler, de store vinduespartier og den stigende loftshøjde gør udstillingshallen til storladent rum, somvil danne en passende ramme og de danske veje og broers historie.
Huset vil stå færdigt midt i november, og de første udstillinger åbner april 2011.


Foto: Danmarks Vej- og Bromuseum

]]> http://www.vejogbro.dk/sw260559.asp Helle Schummel Thu, 02 Sep 2010 14:45:53 +0200 http://www.vejogbro.dk/sw260559.asp?guid=Thu%2C02Sep201014%3A45%3A53%2B0200 Ferietrafik i 1950&amp;acute;erne og 60&amp;acute;erne<br /><!--ce--><br /><!--ce-->Foto: Vejdirekto
Foto: Vejdirektoratet
I 1950’erne og 60’erne drømte mange om at få en bil. Allerede i midten af 60’erne var der over 1 million biler i Danmark. Bilen, kortere arbejdstid og mere ferie gav danskerne nye ferievaner. Campingpladser skød op langs landets kyster. Bilkøer blev almindelige i ferier og ved højtider, især ved Storebæltsoverfarten.

Biler til alle i efterkrigstiden
Efter krigens og besættelsens mange restriktioner blev handlen med europæiske biler og motorcykler først frigivet så sent som i 1952. Indtil 1957 ansøgte mange stadigvæk om en indkøbstilladelse, når de skulle købe et køretøj, for uden en tilladelse kunne det koste op til 50 % ekstra at købe via den såkaldte dollarpræmiering. Bilsalget stormede frem år og for år. De gyldne 60´ere, var årtiet, hvor mange danskere fik deres første bil. Den tyske folkevogn var et af de mest eftertragtede bilmærker.


Foto: Dansk Veteranbil Klub
Tre ferieuger i 1953 blev brugt hjemme eller hos slægtninge

I 1953 fik danskerne en ekstra ferieuge, og de havde nu tre ugers ferie, men de fleste brugte ferieugerne derhjemme eller hos slægtninge i landlige omgivelser. Efter 2. Verdenskrig var familien til en vis grad stavnsbundet til hjemmet, fordi husholdningens økonomi ikke strakte til fornøjelser, og der var få valgmuligheder for at holde billig ferie.

Her kan man se, hvordan danskerne brugte deres ferie i 1953:
41 % hjemme32 % hos familie og bekendte uden betaling13 % i sommerhus eller kolonihavehus 6 % på hotel, pensionat eller hos private mod betaling 3 % på anden måde, telt, vandrehjem o.l. 5 % i udlandetBilister på overfyldte veje ved højtider og i ferier


De første trafikkøer oplevede man, når biler skulle fragte folk hjem fra sommerlandet.
Foto: Vejdirektoratet
Mange danskerne valgte at holde ferie hjemme i starten af 1950´erne, men dette billede ændrede sig efterhånden, som bilen blev mere udbredt. Midt i 50´erne var landevejstrafikken på de lange distancer domineret af familier, der kørte i deres egen bil for at besøge slægtninge eller som havde et andet ærinde i deres fritid.

På
]]> http://www.vejogbro.dk/sw260445.asp Mette Schønberg Wed, 28 Jul 2010 13:30:44 +0200 http://www.vejogbro.dk/sw260445.asp?guid=Wed%2C28Jul201013%3A30%3A44%2B0200 Over Øresund i 10 år<br /><!--ce--><br /><!--ce-->Broløbet 2010. Foto: Drago Prvulovic/Øresundsbron<
Broløbet 2010. Foto: Drago Prvulovic/Øresundsbron
I denne tid kan danskere og svenskere glæde sig over, at det er 10 år siden, at Øresundsforbindelsen stod færdig, og Øresundsregionen blev en realitet. Der er allerede løbet flere jubilæumsarrangementer af stabelen, bl.a. brovandring og det store broløb, hvor alle interesserede kunne løbe en halvmaraton over broen. 9.000 svenskere og 20.000 danskere deltog i løbet d. 12. juni 2010.

Anlægget
1. juli 2000 blev den knapt 16 km lange faste forbindelse over Øresund indviet. Forbindelsen består af en 7,8 km lang skråstagsbro og en 3,7 km lang sænketunnel, kaldet Drogdentunnellen. I daglig tale kaldes forbindelsen ofte Øresundsbroen, men der er altså tale om en kombineret forbindelse. Som en del af byggeriet blev der desuden anlagt en kunstig ø, Peberholmen i Øresund syd for øen Saltholm. 2,5 km af selve broen ligger i Danmark og 5,35 km af broen ligger i Sverige. Øresundsforbindelsen overfører en 4-sporet motorvejsforbindelse og en 2-sporet jernbane. Højbroen er en skråstagsbro.


Den kunstige ø Peberholmen. Foto: Jan Kofod Winther/Øresundsbron
Tidsplanen holdt
Første spadestik til den knapt 16 km lange forbindelse blev taget d. 16. september 1993, men på grund af uafklarede miljøspørgsmål, trak det ud med godkendelsen fra den svenske regering. Først i 1995 kunne Øresundsbro Konsortiet indgå kontrakter med entreprenørerne, og anlægsarbejdet sættes i gang. 1. juli 2000 blev Øresundsforbindelsen indviet. Indvielsen skete præcis på den dag som Øresundsbro Konsortiets første direktør Henning Kruse Petersen i 1992 udstak som mål for færdiggørelsen af projektet og udgifterne til anlægget blev endda holdt indenfor budgettet.

3. juli 2000 udtalte Henning Kruse Petersen i Børsen:
”Lidt provokerende måske, men det er nu godt at have et konkret mål at arbejde efter”.

De første forslag
I 1880´erne dukkede spørgsmålet om en bro mellem Danmark og Sverige op for første gang. I 1886 fremlagde nogle franske ingeniører et forslag til en jernbanetunnel mellem København og Malmø. Tunnelen skulle være en del af en ubrudt jernbaneforbindelse fra Sicilien til Skandinavien. To år efter, i 1888, udarbejdede den svenske in
]]> http://www.vejogbro.dk/sw260397.asp Mette Schønberg Wed, 30 Jun 2010 07:37:19 +0200 http://www.vejogbro.dk/sw260397.asp?guid=Wed%2C30Jun201007%3A37%3A19%2B0200 Bjælkebroen over Vejlefjord fylder 30 år<br /><!--ce--><br /><!--ce-->Foto: Dansk Vejhistorisk Selsk
Foto: Dansk Vejhistorisk Selskab
Vejlefjordbroen, der kan fejre 30 års fødselsdag den 1. juli 2010, var sammen med broen over Alssund fra 1981 nye broprojekter, som kom til i kølvandet på bilismens eksplosive udvikling efter 2. Verdenskrig. Broerne blev opført i den anden danske brobygningsæra i 1960-70´erne, hvor betonbjælkebroer over fjorde og farvande blev en hyppigt benyttet brotype.

De første tanker om en broforbindelse over Vejlefjord
I midten af 1950´erne kom en broforbindelse over Vejlefjord første gang på dagsordenen. Der blev igangsat undersøgelser og beregninger, hvor man søgte at afdække fordele og ulemper ved at lede en motorvej vest om Vejle og over fjorden. I takt med, at den danske bilpark voksede i 1960-70´erne, blev presset på den gamle hovedvej A10 tværs gennem Vejle by større og større. Behovet for en motorvej udenom byen viste sig især i sommermånederne, hvor trafikken var præget af kødannelser i og omkring byen.

Det østjyske motorvejsprojekt fra grænsen til Aalborg
I 1965 vedtog Folketinget en projekteringslov for en østjysk motorvej mellem den dansk-tyske grænse og Aalborg med tilslutningsveje til Limfjordstunnelen og Lillebæltsbroen. Målet med motorvejen var at aflaste den stærkt trafikerede A10. Planerne var at motorvejen skulle gå vest om Vejle og igennem den naturskønne Vejle Ådal.

Motorvejsstrækning bygges i en anden rækkefølge


Illustration: Fra "Det store H"
Vejdirektoratet besluttede i 1968, at den østjyske motorvej skulle bygges etapevis og påbegyndes to steder nemlig i Århus og i Kolding. Fra begge byer skulle motorvejen udbygges sydpå. Sådan blev det ikke i praksis. Vesttyskland byggede en motorvej fra Hamburg til grænsen, og det ændrede på de danske motorvejsplaner. Motorvejen fra Kolding til Christiansfeld blev afsluttet som planlagt, herefter gik man i gang med at bygge den sydlige del af motorvejen til den nye grænsestation ved Frøslev.

Vejles smukke natur skulle ikke ødelægges af en motorvej




Den østjyske motorvej Vejle-Kolding

Kort: Vejdirektoratet
Motorvejstykket fra Nr. Ste
]]> http://www.vejogbro.dk/sw260320.asp Mette Schønberg Mon, 28 Jun 2010 13:17:11 +0200 http://www.vejogbro.dk/sw260320.asp?guid=Mon%2C28Jun201013%3A17%3A11%2B0200 Broer og folketro<br /><br />Lørdag d. 19. og søndag d. 20. juni deltog Danmarks Vej- og Bromuseum i
Lørdag d. 19. og søndag d. 20. juni deltog Danmarks Vej- og Bromuseum i Andelslandsbyens Børnekulturweekend. Børnekulturweekenden havde i år temaet Skt. Hans og folketro.

Foto: Danmarks Vej- og Bromuseum
I museets telt kunne børnene høre eventyret om De tre Bukke Bruse og skabe deres egne eventyrlandskaber i karton og rivepapir.

Foto: Danmarks Vej- og Bromuseum
Børnene kunne frit fantasere om, hvilke mystiske væsener, der mon kan bo under en bro?

Foto: Danmarks Vej- og Bromuseum
Museet medbragte den populære buebro til børnekulturweekenden. Ved selv at bygge buebroen, kan børnene få en fornemmelse af, hvordan den i kraft af sin særlige konstruktion, holder sig selv oppe.

Foto: Danmarks Vej- og Bromuseum
Mon den bro holder?

Foto: Danmarks Vej- og Bromuseum
Der var masser af liv og aktivitet i Andelslandsbyen i weekenden. Lirekassen skabte som altid en særlig stemning.

]]> http://www.vejogbro.dk/sw260278.asp Mette Schønberg Tue, 22 Jun 2010 11:50:36 +0200 http://www.vejogbro.dk/sw260278.asp?guid=Tue%2C22Jun201011%3A50%3A36%2B0200 19.-20. juni 2010 <br />"Sct. Hans og folketro " i Andelslandsbyens Børnekulturweekend<br /><br />Da "Sct. Hans og folketro " i Andelslandsbyens Børnekulturweekend

Danmarks Vej- og Bromuseum deltager igen i år i Andelslandsbyens Børnekulturweekend.

Kom og prøv vores børneaktivitet om broer og folketro.

Åbningstider for museets aktivitet:
Lørdag d. 19. juni: 10-16 og søndag d. 20. juni: 10-16.

Sted:
Aktivitetspladsen, Andelslandsbyen Nyvang, Oldvejen 25, 4300 Holbæk

Entre til Andelslandsbyen:
Voksne 95,- kr.
Børn fra 4-12 år: 45,- kr.
Børn under 4 år: gratis


]]> http://www.vejogbro.dk/sw260265.asp Mette Schønberg Tue, 15 Jun 2010 09:12:29 +0200 http://www.vejogbro.dk/sw260265.asp?guid=Tue%2C15Jun201009%3A12%3A29%2B0200 Motortromlen Pedershaab til Fars Dag<br /><!--ce--><br /><!--ce-->Foto: Danmarks Vej- og Bromuseum<b
Foto: Danmarks Vej- og Bromuseum
Altid godt vejr til Fars Dag på Teknisk Museum
Vejret var godt lørdag den 5. juni 2010. Det plejer det at være i juni måned, men denne sommer har været lidt kold og regnfuld. Men når det er Fars dag, er vejret altid godt, hvilket er en vigtig faktor ved et udendørsarrangement.

Sort røg ved start af motortromlen
I år havde Danmarks Vej- og Bromuseum valgt at vise vores Pedershaab motortromle frem. Da vi ankom tidlig lørdag morgen i Helsingør, stod tromlen inde i en af Teknisk Museums store haller. Vi turde ikke starte den indenfor i hallen, eftersom der ved opstart kan blive produceret en del sort røg. At aktivere røgalarmen var ikke en del af vores succeskriterium.

Motortromlen kørte upåklageligt efter lidt startproblemer


Foto: Danmarks Vej- og Bromuseum
Den gamle motortromle blev trukket udenfor. Vi fik startet den op og kørte langsomt over til vores stand. Lidt senere havde vi dog startproblemer, men når vi nu var på Teknisk Museum, så var det en smal sag at få eksperthjælp. Resten af dagen forløb uden problemer.

Fædre og bedstefædre syntes tromlen var spændende


Foto: Danmarks Vej- og Bromuseum
I år var det især fædrene og bedstefædre, der var begejstret for vores ”genstand”. Ved de foregående Fars Dag-arrangementer har det især været børn eller hele børnefamilien, der var interesseret i en tur i tromlen eller vores Scania lastbil. Vi er selvfølgelig glade for, at vores restaurerede køretøjer har en bred appel til vore brugere.

Den unikke engelske Listermotor


Foto: Danmarks Vej- og Bromuseum
Tromlen har et særligt design og en unik engelsk Listermotor, der uden besvær får flyttet de 10 ton som tromlen vejer. Nu skal tromlen tilbage på vores magasin igen. Dermed ikke sagt, at tromlen ikke skal på ”tur” igen, for eksempel hvis museet skulle deltage i et tromlekapløb mod en damptromle, så ville motortromlen Pedershaab være en af vores klare favoritter.

]]> http://www.vejogbro.dk/sw260239.asp Mette Schønberg Thu, 10 Jun 2010 14:29:15 +0200 http://www.vejogbro.dk/sw260239.asp?guid=Thu%2C10Jun201014%3A29%3A15%2B0200 Fugleflugtslinjen<br /><!--ce--><br /><!--ce-->Fugleflugtslinien i sin helhed. Foto: Fra "Det store
Fugleflugtslinien i sin helhed. Foto: Fra "Det store H"
Fugleflugtslinjen er den populære betegnelse for en direkte forbindelse for trafikken fra Stockholm over København og Hamburg til Paris. Linjen er den mest effektive transportvej gennem Skandinavien og der er med jævne mellemrum blevet fremsat forslag om dette omfattende trafikprojekt. Der kan trækkes en næsten ret linje mellem byerne og linjen passerer Femern Bælt på Østersøens smalleste sted. Betegnelsen er siden 1963 ofte blevet brugt om selve færgeruten mellem Rødby og Puttgarten. Færgeruten er imidlertid kun en del af Fugleflugtslinjen.

Kröhnkes projekt
I 1864, under våbenhvilen i krigen mellem Danmark på den ene side og de to stormagter, Preussen og Østrig på den anden, fremsatte den holstenske ingeniør og landmåler Gustav Heinrich Adolf Kröhnke den første idé om en fugleflugtslinje, dvs. en effektiv og direkte jernbaneforbindelse mellem Skandinavien og det europæiske kontinent.

Jernbaneforbindelsen skulle udgå fra en ny station i København, et sted mellem Langebro og Kgs. Enghave. Fra København skulle banen føres til Køge, Næstved, videre til Vordingborg, og over en bro til Farø. Fra Farø skulle banen på en dæmning føres til Bogø og herfra over en bro til Falster, videre mod Nykøbing, på en bro over Guldborgsund til Syltholm nær Rødby på Lolland. Ved Syltholm skulle anlægges en havn, hvorfra der skulle være færgeforbindelse til Femern. Fra Femern skulle en bro føre banen over Femernsund til Heiligenhafen i Holsten, og sluttelig til Lübeck. Senere blev projektet ændret så linjeføringen udgik fra Køge, gik over Femern og endte i Heiligenhafen.

Kröhnke ville have koncession på anlæg og drift af ruten, og lovede fuld finansiering af projektet, så det ikke ville koste den danske stat noget. Kröhnkes bane var et svimlende stort og visionært projekt i sin samtid og blev da også mødt med en del skepsis fra omgivelserne.

Det sjællandske Jernbaneselskab forudså, at Kröhnke ville blive en alvorlig konkurrent og bekæmpede hans forslag med næb og kløer. Udover problemerne med Det sjællandske Jernbaneselskab, var projektets kritikere begyndt at undre sig over, hvorfra Kröhnke ville skaffe penge til det omfattende projekt.

]]> http://www.vejogbro.dk/sw260133.asp Helle Schummel Mon, 07 Jun 2010 10:10:32 +0200 http://www.vejogbro.dk/sw260133.asp?guid=Mon%2C07Jun201010%3A10%3A32%2B0200 5. juni 2010: <br />"Fars Dag" på Teknisk Museum i Helsingør<br /><!--ce--><br /><!--ce-->Foto: Danm "Fars Dag" på Teknisk Museum i Helsingør

Foto: Danmarks Vej- og Bromuseum
Hvad er det? Spurgte Piet van Deurs i adskillige tv-udsendelser, hvorefter diverse museumsfolk skulle gøre rede for de mange forskellige genstande de blev præsenteret for. I forbindelse med Danmarks Vej- og Bromuseums deltagelse til ”Fars Dag” på Teknisk Museum i Helsingør, vil vi gerne stille et tilsvarende spørgsmål for at få mere at vide om én af museets kørende genstande, en motortromle bygget på Pedershaab Maskinfabrik.


Foto: Danmarks Vej- og Bromuseum

Tromlen har gjort tjeneste i Nykøbing Falster kommune indtil 1989. Det særegne ved vejtromlen er dens motor, en tre cylinder dieselmotor af mærket Lister, England. Den yder otte hk ved 1500 omdrejninger, per cylinder, 24 hk lyder ikke af meget for en tromle på 10 ton. Det specielle for motoren er, at den har tre kompressionshåndtag, der ved start af maskinen sørger for høj kompression. Når motoren så er kommet op i omdrejninger, skal disse håndtag aktiveres igen, for at skaffe lav kompression. Det er med stor glæde og forhåbninger om yderligere oplysninger om tromlen, at museet igen i år deltager til et ”Fars Dag” arrangement.

Sted: Teknisk Museum, Helsingør
Tid: 10-17


Foto: Danmarks Vej- og Bromuseum

]]> http://www.vejogbro.dk/sw260080.asp Mette Schønberg Thu, 03 Jun 2010 12:54:15 +0200 http://www.vejogbro.dk/sw260080.asp?guid=Thu%2C03Jun201012%3A54%3A15%2B0200 Farøbroerne i 25 år<br /><!--ce--><br /><!--ce-->Foto: Claus Kirkeberg<br /><!--ce-->Den 4. juni 201
Foto: Claus Kirkeberg
Den 4. juni 2010 kunne Farøbroerne fejre 25 års jubilæum. Den nye sydmotorvej og de to broer, som forbinder Sjælland og Falster via øen Farø, var en vigtig udbygning af den gamle Fugleflugtslinje. I 2018 bliver Fugleflugtslinjens sidste ben mellem Danmark og Tyskland fuldendt med Femern Bælt-forbindelsen.

En ny motorvej og en ny Storstrømsbro
Danmarks første motorvej, der gik til Hørsholm i Nordsjælland, åbnede i 1956 og herefter blev motorvejsnettet på Sjælland udbygget etape for etape. Da planerne om en ny motorvej på Sydsjælland og Lolland-Falster blev udtænkt, stod det klart at Storstrømsbroen fra 1937 ikke kunne klare et øget trafikpres. Man var nødt til at bygge en ny bro til at føre motorvejstrafikken over.
I 1963 blev der nedsat et udvalg under Trafikministeriet, som fik til opgave at undersøge en ny broløsning over Storstrømmen. Ingeniørfirmaet Christiani & Nielsen blev bedt om at komme med skitseforslag til en ny bro.

Trafikminister Guldberg valgte Farølinjen
De fleste havde regnet med at en ny bro mellem Sydsjælland og Falster skulle gå over Masnedø tæt ved Storstrømsbroen. I betænkningen fra det trafikministerielle udvalg, der kom i 1969, havde man tre forskellige brolinjer i spil, som Vejdirektoratet fik til opgave at undersøge nærmere. 1) Orenæslinjen, som skulle gå vest om Vordingborg og Masnedø, og var længere end den gamle Storstrømsbro. 2) En Masnedølinje tæt ved Storstrømsbroen og Vordingborg by og 3) den tredje løsning var en Farølinje, hvor der var to alternative muligheder.


Foto: fra Farøbroerne, udgivet maj 1985
Trafikminister Ove Guldberg ønskede at broen blev bygget over øen Farø pga. landskabelige og æstetiske hensyn. Den lokalvalgte socialdemokrat Ralph Lysholt Hansen var også fortaler for en bro over Farø frem for over Masnedø, fordi denne linje ville skabe en positiv egnsudvikling på Falster og Møn. Allerede i juni 1970 blev Folketinget enige om at vedtage en lov om projektering af en motorvej over Farø.

Brodebatten åbnes igen
Oliekrisen i 1973 skabte fornyet debat om broforbindelsen fra Sjælland til Falster. Det var hårde tider. Energiforbruget skulle sættes ned og der skulle spares penge. I foråret 1974 r
]]> http://www.vejogbro.dk/sw259997.asp Mette Schønberg Tue, 01 Jun 2010 08:00:47 +0200 http://www.vejogbro.dk/sw259997.asp?guid=Tue%2C01Jun201008%3A00%3A47%2B0200