Kontakt
English
Deutsch
ForsidenFortællinger › Sallingsundbroen på den nye 50-kroneseddel ›
Sallingsundbroen på den nye 50-kroneseddel


Tirsdag d. 11. august 2009 udkommer den nye 50-kroneseddel med motiver af Sallingsundbroen og Skarpsalling-karret. Danmarks nye seddelserie har broer og landskabet tæt ved broerne som tema og udkommer løbende 2009-2011.

Danmarks Vej- og Bromuseum har bidraget med faglige oplysninger til Nationalbanken om de fem broer, der vises på de nye pengesedler: Sallingsundbroen (50-kroneseddel, 11. aug. 2009), Den gamle Lillebæltsbro (100-kroneseddel, maj 2010), Knippelsbro (200-kroneseddel, okt. 2010), Dronning Alexandrines Bro (500-kroneseddel, feb. 2011) og Storebæltsbroen (1000-kroneseddel, maj 2011).

I takt med, at de nye pengesedler udsendes, kan man her på hjemmesiden læse artikler om de fem broers historie. Her er historien om broen på den nye 50-kroneseddel - Sallingsundbroen.



I 1978 blev fordøren til Mors endelig åbnet, da Sallingsundbroen blev indviet. Vilsundbroen, bagdøren fra Thy til Mors, slog allerede broklappen op for publikum i 1939. Også Sallingsundbroen var på tegnebrættet i 1930´ernes store brobygningstid, men blev udskudt pga. 2. Verdenskrig. Broplanerne lå dog parat i skuffen og man forventede at starte byggeriet op, så snart krigen var slut. Men sådan gik det ikke. Først i 1966 blev broen vedtaget og 12 år efter kunne den indvies.

Sallingsundbroen afslutter Pinen og Plagen
Broen over Sallingsund afløste færgerne på den gamle færgerute mellem Pinen på Salling og Plagen på Mors. Pinen og Plagen var navne på de gamle færgekroer, som lå på hver side af færgelejet i rofærgernes tid. I 1873 blev færgeforbindelsen mellem Pinen og Plagen flyttet til Glyngøre-Nykøbing, hvorefter staten satte en dampfærge ind på den nye rute. I 1889 kom jernbanen til Nykøbing, og en jernbanefærge afløste dampfærgen.

Men jernbanefærgen var og blev en færge til jernbaner, måtte motorfolket sande, da behovet for at transportere biler mellem fastlandet og Nykøbing Mors blev aktuelt i 1920´erne. Den lokale Morsø Motorklub gik i aktion i 1923, og stiftede Sallingsund Færgefart A/S sammen med Thisted Amts Motorklub, Forenede Danske Motorejere (FDM) og lokale enkeltpersoner. Efter færgeruten mellem Pinen og Plagen havde holdt pause i 51 år, kunne den nye bilfærge sejle sin jomfrutur på ruten i juli 1924. Fra 1954 og indtil broens indvielse i 1978 var der indsat fem små færger til at sejle i pendulfart mellem de to færgesteder.

Bilfolkets bro over Sallingssund
Forenede Danske Motorejere arbejdede aktivt for, at der blev plads til bilfolket på de broer, der blev bygget i 1930´erne heriblandt Den gamle Lillebæltsbro. En vejbro over Sallingsund blev foreslået af FDM i 1935, da Vilsundbroen blev vedtaget i folketinget. FDM fik det danske entreprenørfirma Christiani & Nielsen til at tegne en broskitse. Lokalbefolkningen var dog interesseret i en kombineret broløsning, hvor der var plads til både tog og biler. Jernbanernes æra var endnu ikke forbi.

Engelunds 2-etagers bro
I 1938, efter tre års diskussion frem og tilbage, fik kommunerne på Mors og Thisted amt penge fra statens vejfond til bundundersøgelser og til at betale for et skitseprojekt. Broprofessor Anker Engelund havde tegnet de fleste af 30´ernes store broer, og han fik nu til opgave at udarbejde et broforslag til broen over Sallingsund.



Engelunds forslag til en 2-etagers bro mellem Glyngøre og Fårup på Mors var et utraditionelt forslag. Tog skulle køre på nederste etage og biler på den øverste etage. Dobbeltdækkerbroen var budgetteret til at koste 20 millioner kroner. Denne dyre broløsning gik ikke rent ind hos dem, der var tilhængere af en dæmning, som var både billigere og lettere at bygge end en bro.

Kommer Sallingsundbroen før Aggersundbroen?
I 1939 bragte Morsø Folkeblad en optimistisk artikel, der gik under overskriften: ”Hvilken bro bliver først færdig - den over Sallingsundbroen eller den ved Aggersund?” Statsminister Stauning var lige så optimistisk, da han holdt sin indvielsestale samme år ved Vilsundbroens åbning, og nævnte rækken af forventede broindvielser: Aggersundbroen, Sallingsundbroen og Mønbroen.
Kommunerne på Mors ville også gerne hjælpe broen over Sallingsund på vej, og indbetalte derfor et tilskud pr. indbygger til broprojektet, og havde planer om at gøre det i 30 år. Men alt imens Aggersundbroen og Mønbroen (Dronning Alexandrines Bro) blev færdigbygget under krigen og åbnede i hhv. 1942 og 1943, lå broprojektet ved Sallingsund i dvale.

Efterkrigstidens broplaner
Der var store forventninger til at Engelunds 2-etagers bro blev bygget umiddelbart efter krigens afslutning. Byplanen i Nykøbing blev udarbejdet 1944-47 og var præget af broprojektet. Der var planer om en tilkørselsvej til broen fra Fårup og jernbanelinjen blev også fastlagt. I februar 1946 indsendte Thisted amtsråd en redegørelse om brosagens forløb til trafikministeren. Resultatet blev en indstilling til, at staten opførte en kombineret vej- og jernbanebro ved Glyngøre.

Statens bro over Sallingsund
Debatten om broen fortsatte op igennem 1950-60´erne. I 1954 blev der nedsat et broudvalg med lokale repræsentanter, DSB og Vejdirektoratet. Broudvalget skulle undersøge og finde den bedst egnede broløsning under hensyn til den trafikale udvikling og de økonomiske fordele.

I 1950´erne var der stadigvæk et flertal for at bygge en bro til både biler og tog. Men der var nye tider på vej. Jernbaner blev sløjfet over hele landet, og det kom til at præge ønskerne til en Sallingsundbro først i 1960´erne. Man foretrak en vejbro med plads til gående og cyklister.

Det nedsatte broudvalg barslede med en fem år forsinket betænkning i 1965. Betænkningen anbefalede at bygge en ren vejbro betalt af midler fra statens vejfond. Den nye fiskeri- og trafikhavn ved Hanstholm og udbygningen af diagonalvejen fra Århus dertil var en katalysator for at Sallingsundbroen endelig blev vedtaget i 1966.


I 1968 blev broens linjeføring fastlagt, og brovejen kom til at gå gennem det naturskønne Legind Bjerge på Mors. Et nyt broprojekt til en bjælkebro var udarbejdet af dr. Tech. Bent Højland Rasmussen og blev indstillet til godkendelse i efteråret 1970, men først tre år senere blev kontrakten indgået med et konsortium som vandt licitationen med et alternativt og billigere tilbud til 106 mill. kr. Konsortiet bestod af to danske entreprenørfirmaer Kampsax og Højgaard & Schultz og to udenlandske entreprenørfirmaer Campenon Bernard fra Frankrig og Polansky & Zöllner fra Vesttyskland.

Billedserie: Bjælkebroen bygges
Byggeriet af bjælkebroen over Sallingsund blev sat i gang i november 1973 af den socialdemokratiske trafikminister, Jens Kampmann. Knap fem år efter stod broen klar til indvielse, dog et år senere end forventet.







12 af bjælkebroens 18 sekskantede bropiller hviler på stålrørspæle, der er nedrammet i havbunden, udstøbt med beton og støbt sammen med kegleformede sænkekasser. Oven på sænkekasserne er ”isbrydere” udfyldt med beton. 4 af bropillerne står på jernbetonpæle, og de 2 bropiller på land er funderet på et pladefundament. De sekskantede brosøjler er bygget af præfabrikerede betonelementer, og det er brodragerne også.





En specialfremstillet kran monterede brodragerne ud fra bropillen ved ”fri frembygning”, dvs. at betonelementerne blev monteret på begge sider af bropillen på samme tid. Gennem indstøbte rør i betonelementerne blev der trukket stålkabler eller forspændingskabler. Når elementerne var sat sammen, blev kablerne spændt, og der blev sprøjtet cementmørtel ind i rørene. Kablerne i brodragerne forløber i buer, og bærer dragerne på samme måde som kablerne på en hængebro bærer brobanen.


















Fakta om Sallingsundbroen:

Brotype: Bjælkebro
Brolængde: 1,717 km.
Broens bredde: 16,7 m
Gennemsejlingshøjde: 26 m mellem bropille 8 & 9 og 9 & 10
Gennemsejlingsbredde: 93 m
Byggeperiode: 1973-78
Bygherre: Vejdirektoratet
Rådgivende ingeniør: Dr. Tech. Bent Højlund Rasmussen
Entreprenørfirmaer - konsortium: Kampsax (Danmark), Højgaard & Schultz (Danmark), Campenon Bernard (Frankrig) og Polansky & Zöllner (Vesttyskland)

Find henvisninger til litteratur om Sallingsundbroen her »